Sales Manager Industrielt projektsalg i Skandinavien
- Jobnummer: AJ-44.0777.12
-
Indrykningsdato:
25. Februar 2012
- Ansøgningsfrist:
Sales Manager med omfattende erfaring inden for salg og projektsalg til større nationale og internationale virksomheder inden for segmentet energi, herunder Olie-Gas industrien, Offshore og traditionel Marine.
Virksomheden
Victor A/S udvikler og producerer avancerede rør- og stålleverancer til offshore- og den maritime industri. Produktprogrammet omfatter såvel højtryks og lavtryks rørsystemer i alle metaller, maskin- og proces units, samt tryksatte/ikke tryksatte tanksystemer. Herudover leverer virksomheden diverse serviceydelser relateret til installation, reparation og vedligehold af rør- og tanksystemer.
Jobbet
Sales Manageren refererer til den Adm. Direktør og indgår som en del af ledelsen af Victor A/S. Der er ca. 60 medarbejdere ansat. Victor A/S markedspotentiale er af betydeligt omfang, og en nyudviklet strategi skal omsættes til konkrete handlinger.
Jobbet indeholder følgende opgaver:
• I samarbejde med Marketing, skal der udarbejdes konkrete handlingsplaner
• Gennemfører opsøgende salg i Norden og Østersøen rundt. Særligt Norge og Danmark er i fokus
• Gennemføre tekniske og kommercielt komplekse forhandlinger
• Indgå i arbejdet omkring planlægning og deltagelse på messer og konferencer
• Udbygge eksisterende kundedatabase og sikre tilvækst af nye kunder
• Du skal være indstillet på op til 40-60 rejsedage i udlandet årligt.
Din profil
Faglige kompetencer:
• Uddannelse som maskinmester eller Ingeniør, gerne med en kommerciel efteruddannelse på HD niveau.
• En stærk forretningsmæssig erfaring og forståelse
• En bred teknisk forståelse
• Erfaring fra salg til de nævnte markeder: Olie-Gas industrien, Offshore og til Marine.
• Specifik erfaring fra salg til Norge er et krav.
• Gode engelskkundskaber i skrift såvel som i tale
Som person ser vi gerne at du:
• Arbejder selvstændigt og målrettet
• Er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst
• Er troværdig og tillidsvækkende i forhold til kunder og samarbejdspartnere
• Er udadvendt og trives med en bred kontaktflade
Du tilbydes
En selvstændig stilling i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed. Der er en uformel omgangstone, engagerede og fagligt dygtige kolleger, fleksible arbejdsforhold og frihed under ansvar. Du vil herudover få en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig!
Send din ansøgning/CV mrk. ” AJ-44.0777.12” til info@curia.dk eller indtast dit CV i Curias kandidatbase, og send din ansøgning ved at klikke på "Ansøg-knappen" nedenfor.
Du er velkommen til at kontakte Michael Reffstrup med dine spørgsmål omkring stillingen på +45 7020 0511.