Curia Management - Search and selection


Eksportsælger

  • Jobnummer: KK-64.0551.10
  • Indrykningsdato: 14. Maj 2010
  • Ansøgningsfrist:
Fransktalende exportsælger til veletableret firma. Frihed under ansvar og personlig udvikling.
 

Virksomheden

 

PrimaNor Denmark ApS blev etableret for godt 10 år siden af Jens N. Nielsen og Jan M. Christensen, og har domicil i Aalborg Øst.

 

PrimaNor sælger frosne og ferske forædlede laks og ørreder i hele Europa og er medejer af PrimaLaks A/S, der er placeret i det nordlige Norge. PrimaLaks A/S arbejder med forarbejdning af laks og ørreder

 

Læs mere om virksomheden på www.primanor.com

Mange tilfredse kunder rundt omkring i Europa efterspørger virksomhedens kvalitetsprodukter, så for at kunne matche den øgede efterspørgsel, søger PrimaNor en fransktalende exportsælger, der først og fremmest skal betjene virksomhedens nuværende kunder, men også gerne være med til at opsøge og udvikle nye markeder.

 

Jobbet

 

Du skal primært sælge frosne laks og ørreder og forædlede produkter til større grossistvirksomheder, distributører og fiskeindustrier i Europa, primært Frankrig, Belgien og Schweiz. Da langt de fleste af dine kunder taler fransk, skal du være indstillet på, at kommunikationen med dine kunder foregår på fransk.

Ud over relationspleje i forhold til eksisterende kunder, vil der være mulighed for at deltage i forretningsudviklingen – nye kunder, nye forretningsområder for PrimaNor’s produkter på dine markeder.


Jobbet har en meget høj grad af frihed under ansvar.

 

Sammen fastlægger vi rammerne for din ageren, men det bliver dit ansvar at udfylde rammerne på den bedst mulige måde. Derfor er det en forudsætning for succes, at du er indstillet på at tilegne dig en høj grad af forretningsforståelse – ikke mindst når det drejer sig om indtjening og dækningsbidrag.

Dit vigtigste arbejdsredskab bliver din telefon. Du får dog via kundebesøg og deltagelse i messer mulighed for 50-60 rejsedage det første år, og derefter 25-30 rejsedage om året.

 

Din profil

 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en relevant merkantil uddannelse – gerne cand. merc., HD eller lignende.

Dine sprogkundskaber vejer tungt, når vi skal finde vores nye kollega. Da dine kunder primært taler og skriver på fransk, er det et krav at du taler fransk på forhandlingsniveau. Derudover skal du også kunne begå dig på engelsk.

Du skal have nogle års erfaring med salg, helst fra fiskebranchen eller alternativt en anden gren af fødevarebranchen.

Du skal have erfaring med opsøgende salg og kende værdien af at pleje eksisterende kunderelationer. Derudover må du gerne se det at opdyrke nye markeder og nye kunder, som en spændende udfordring du har lyst til at tage op.

Som person er du:

  • Selvstændig/selvkørende
  • Vedholdende
  • Systematisk
  • Udadvendt
  • Troværdig
  • Ærlig
  • Ambitiøs

Og sidst, men ikke mindst, har du det drive og den gennemslagskraft der gør, at du lykkes i et udfordrende salgsjob.

 

Du tilbydes

 

Et spændende og udviklende job i en mindre, men international orienteret virksomhed, kendetegnet ved ansvarlighed, samarbejde og kompetence.

 

En høj grad af frihed under ansvar, hvor du har budgetansvar for eksisterende kundeportefølje og mulighed for at øve indflydelse på virksomhedens forretningsstrategi.

 

En attraktiv gagepakke, der modsvarer dine kompetencer og arbejdsindsats.

Der kan på sigt blive tale om medejerskab.

 

Ansøgning

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Send snarest muligt din ansøgning/CV mrk. " KK-64.0551.10" til info@curia.dk eller indtast dit CV i Curias kandidatbase, og send din ansøgning ved at klikke på "Ansøg-knappen" nedenfor.

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Henrik Juul Hansen på telefon 40 999 208