Test i forbindelse med jobsamtalen

De fleste jobsøgere skal igennem en eller flere tests i forbindelse med en rekrutteringsproces. Der findes mange forskellige kategorier og variationer af tests. De mest almindelige tests, du vil opleve, er:

  • Personlighedstests
  • Færdighedstests
  • Evnetests. 

Uanset hvilken test, du bliver bedt om at tage, har du som jobsøger nogle basale rettigheder:

  • Du har altid ret til at takke nej til at blive testet.
  • Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
  • Du har krav på feedback på testen.

Hvis du takker nej til en test, behøver det ikke at være diskvalificerende for dit kandidatur, da en test aldrig står alene. Testen supplerer din ansøgning, dit CV, jobsamtalen og dine referencer. Alle disse værktøjer er med til at sikre, at den rigtige kandidat ansættes. Vælger du at takke nej til en test, er der dog en risiko for, at arbejdsgiveren giver dig et afslag, fordi han eller hun ikke kan danne sig et fuldt indtryk af dig.

Hos Curia mener vi, at du skal spille med og lære af processen. I princippet er det ikke afgørende, hvad du eksempelvis scorer i en færdighedstest. I stedet er det vigtigt at snakke igennem, hvad der var nemt ved testen, og hvad der var svært. 

På samme måde kan du heller ikke dumpe en personlighedstest, fordi en personlighedstest aldrig har rigtige eller forkerte svar. Selvom nogle stillingstyper henvender sig bedst til bestemte personligheder, har du altid mulighed for at demonstrere til jobsamtalen, hvorfor netop du egner dig til den pågældende stilling. 

Outplacement – Vejen til dit næste job

Som en hjælp til dig som jobsøgende har vi i Curia udgivet bogen Outplacement – Vejen til dit næste job. I bogen kan du hente yderligere inspiration til din jobsøgning. Du får bl.a. tips og tricks til at skrive den bedste ansøgning og CV, det at gå til jobsamtale samt inspiration til at opsøge det usynlige jobmarked. 

Køb bogen her

Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK