Data Scientist til Data & Audience Department

Vil du være med til at revolutionere mediebranchen på baggrund af data insights, og kan du identificere afgørende mønstre i et big-data univers? Så er det måske dig, vi leder efter. Til vores nye afdeling søger vi en Data Scientist, en ”talknuser”, der kan sikre veludført dataanalyse og audience-segmentering på baggrund af adfærdsdata.

Virksomheden

Jysk Fynske Medier er Danmarks andet største mediehus og dækker hele Fyn og det meste af Jylland op til Limfjorden. Vi er 1700 medarbejdere i hele koncernen. Data & Audience Department er en del af den digitale afdeling og holder til i Odense. Der er ca. 170 digitale hoveder fordelt på specialister, udviklere, sælgere og mange andre.

Blandt de digitale produkter er en stribe netaviser, e-aviser, GulogGratis.dk og Deal.dk.

Læs gerne mere på www.jfmedier.dk

Jobbet

Med reference til chefen for Data & Audience vil du indgå i et team med andre specialister, hvor dit ansvarsområde bliver at identificere brugbare informationer om koncernens kunder på tværs af store datamængder og forskellige kilder. Dit primære fokus vil således være dataanalyse og digitale udviklingsprojekter, herunder:

  • dybdegående eksplorativ analyse
  • identificering af brugsmønstre og udvikling på tværs af platforme og devices
  • kortlægning og gruppering af kundegrupper (clusters)
  • årsagsforklaring
  • integrationer med Google Analytics, Data Management Platform, dashboards, Data warehouses, API-adgange fra tredjeparts dataleverandører osv.
  • opsætning og vedligehold af automatiserede rapporteringer
  • udvikling af tilpassede leverancer internt i organisationen.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis er du cand.scient inden for matematik-økonomi eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet datamatiker eller datalog med nogle års erhvervserfaring.

Derudover forventer vi, at:

  • du har arbejdet med dataintegration, hvor erfaring med opbygning af datawarehouse er en fordel.
  • du kan SQL, hvor erfaring med T SQL samt MS SQL database vil være en fordel.
  • du har erfaring med analyse af store datamængder og har kendskab til IT-relaterede udviklingsprojekter.
  • du måske har erfaring med Google Analytics samt BigQuery.

Først og fremmest er du god til tal, bestrider en analytisk og struktureret tilgang til problemstillinger og har sans for detaljen. Du trives med opgaver, der kræver stor fordybelse og koncentration, ligesom du har stor interesse for dataanalyse og IT. At arbejde selvstændigt og målrettet, er en selvfølge for dig.

Du tilbydes

En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst mediehus, hvor din arbejdsplads bliver i Odense. Du vil i høj grad have mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, hvor du indgår i et samarbejde med fagligt kompetente kolleger i Business Intelligence-afdelingen, som tæller 6 faste medarbejdere.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK