Continuous Improvement Manager

JELD-WEN A/S søger en kompetent Continuous Improvement Manager til facilitering af ”Continuous Improvement” på fabrikken i Løgstør.

Virksomheden

JELD-WEN Windows & Doors er en amerikansk koncern, virksomheden er noteret på NYSE. Koncernen har aktiviteter på fire kontinenter og er verdens største inden for sit felt. JELD-WEN er også førende i Europa inden for produktion og markedsføring af døre.

JELD-WEN Northern Europe har salgs- og produktionsenheder i 7 europæiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland og Letland. Her arbejder mere end 3.200 dedikerede medarbejdere for at realisere den vækststrategi, som skal gøre JELD-WEN markedsledende. I Danmark er JELD-WEN nr. 73 på top 100 over danske virksomheder. Northern Europe omsætter samlet for mere end 400 mio. EUR årligt.

Løgstør fabrikken er 1 af 3 fabrikker i Danmark, hvor over 250 medarbejdere har specialiseret sig i fremstilling og salg af døre til konsumentmarkedet.

Læs mere om JELD-WEN her.

Jobbet

Med reference til Plant Manageren for Løgstør og Herning fabrikkerne, bliver din overordnede opgave at identificere og lede ”Continuous Improvement”, så performance forbedringer kan ses på bundlinjen.

Du skal i tæt samarbejde med dine kollegaer, optimere på de produktionsrelaterede processer og støtte dine kollegaer i at realisere deres mål via kompetent forandringsledelse, baseret på din store faglige indsigt i bl.a. LEAN, kaizen, facilitering og forankring af systematiske forbedringsindsatser.

Dit hovedansvar bliver:

  • Proaktiv sparring i forhold til ledernes udvikling og forankring af CI kulturen.
  • Motivation, coaching og mentoring af ledere og medarbejdere.
  • Projektledelse af CI-events.
  • Support til fabriksledelsen, så der sikres en høj kvalitet af projekter og business cases.
  • Udarbejdelse af projektspecifikationer.
  • Deltagelse i tavle- og scorecard møder.
  • Afrapportering på KPI’er.
  • Praktisk implementering af LEAN kultur.

Din profil

Du har minimum 5 års relevant, dokumenteret erfaring fra en lignende rolle, gerne fra en konsulentrolle i en produktions-/industrivirksomhed. Du har herigennem stor erfaring med forandringsledelse, coaching, mentoring og LEAN-metoder.

Du har en god forretningsforståelse, stor erfaring med procesoptimering og effektiviseringer. Desuden er din praktiske ”værktøjskasse” og teknikker i forhold til CI, LEAN etc. helt i top.

Det er vigtigt, at du kan kommunikere og begå dig på alle organisatoriske niveauer. Du evner at forvandle din teoretiske værktøjskasse til praktik, og dermed motiveres du af en praktisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Desuden ser du det som en naturlig del af jobbet, at have din daglige gang i produktionen/shopfloor.

Uddannelsesmæssigt er du på kandidatniveau, enten som ingeniør, cand.merc. eller lignende.

Du er kendetegnet ved at være en fremragende facilitator og projektleder. Der evner forandringsledelse og tænker forbedringer hver dag.

Som person har/er du:

  • masser af drive og entusiasme
  • et positivt livssyn, som naturligt smitter af på dine omgivelser
  • masser af energi, og en proaktiv tilgang
  • fleksibel – også i forhold til arbejdstider
  • en god forståelse for organisationsudvikling og god interkulturel forståelse
  • gode kommunikationsevner
  • selvstændig samtidig med, at du er en teamplayer.

Du har stor erfaring med IT-værktøjer, herunder specielt MS Office. Derudover behersker du engelsk både i skrift og tale.

Du tilbydes

Du tilbydes et spændende job i en dynamisk og vækstorienteret international virksomhed med en uformel omgangstone og et inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et job med ansvar, hvor den rette indsats giver synlig succes og anerkendelse.

Foruden de faglige og personlige udfordringer tilbyder JELD-WEN dig også gode kollegaer og personalegoder som kantineordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.

Herudover tilbyder JELD-WEN også en kultur præget af en uformel tone og engagement samt gode internationale muligheder. Sammen med en attraktiv gagepakke, der matcher jobindhold og forventninger.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK