Indkøbschef

Er du selvstændig, ambitiøs, målrettet og proaktiv? Har du godt købmandskab, og vil du være en vigtig spiller i et af Danmarks stærkeste indkøbsteams?

Virksomheden

Bygma Gruppen A/S blev grundlagt i 1952 og beskæftiger ca. 2.150 ansatte, på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. På hovedkontoret i Søborg er der ca. 65 ansatte, heraf 19 i indkøbsfunktionen. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler. Med en samlet omsætning på ca. 7 mia. DKK hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Læs mere om Bygma her.

Jobbet

Til at understøtte virksomhedens fortsatte positive udvikling og professionalisering søges en stærk indkøbschef. Som indkøbschef bliver du en vigtig del af indkøbsfunktionen med reference til indkøbsdirektøren.

Med fokus på godt købmandskab får du selvstændigt ansvar for en række store strategiske leverandører inden for tunge byggematerialer. I tæt samarbejde med leverandørerne er du med til at udvikle deres volumen positivt i alle Bygma Gruppens butikker, primært i Danmark. Du bliver også leverandørens bindeled ud til de enkelte butikker, hvor du er i tæt dialog med butikscheferne om markedsføring af leverandørens produkter. Desuden bliver du en vigtig del af indkøbsfunktionens strategiske ledergruppe.

Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Forhandling af aftaler med leverandører.
  • Opsøge og formidle kontakt til nye potentielle leverandører.
  • Sikre optimale vilkår i kontrakterne.
  • Udarbejdelse af handlingsplaner for samarbejdet med den enkelte leverandør.
  • Sikre vækst på dine produktområder.
  • Ledelsesansvar for en medarbejder.

Din profil

Du kommer med et godt kendskab til arbejdet med strategisk indkøb samt de nødvendige processer. Din baggrund kan være meget alsidig, men vi forventer, at du har en uddannelse på minimum bachelorniveau, hvor det kommercielle mind-set er i fokus. Det er vigtigt, at du har erfaring med indkøb, forhandlinger og indkøbsprocesser. Du forstår ligeledes værdien af et langsigtet samarbejde, hvor der altid er to vindere.

Vi forventer, at du:

  • Er proaktiv, robust og kan tage ansvar.
  • Er en god forhandler, der via sin struktur og forberedelse evner at få de rette kontrakter/aftaler i hus.
  • Har en solid forretningsforståelse og er resultatorienteret.
  • Er vant til professionel rapportering og input til værdifuld ledelsesinformation.
  • Har eller hurtigt kan tilegnes en grundlæggende teknisk forståelse af byggeprodukters tekniske egenskaber.
  • Har en god hands-on approach og ikke er bange for at tage initiativ.
  • Har en god situationsfornemmelse og en udviklet empati.

Derudover forventes det, at du bor i køreafstand til Søborg, som vil være dit primære arbejdssted.

Du tilbydes

  • Et selvstændigt og spændende job med stor forretningsmæssig indflydelse i en spændende nordisk virksomhed.
  • Gode personlige udviklingsmuligheder i en markedsledende nordisk koncern.
  • At blive en del af en dynamisk og levende virksomhed i vækst, der prioriterer at gøre en forskel.
  • Et spændende job med store frihedsgrader, i et professionelt, uformelt og udfordrende miljø.
  • En gagepakke der modsvarer de forventede kompetencer.
  • En stilling hvor du med dit engagement er med til at præge virksomhedens fremtidige udvikling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK