Lead Software Engineer, Radar Software, C++

Kunne du tænke dig en funktion som Lead Software Engineer inden for Radar Software?

Virksomheden

Terma leverer missionskritiske løsninger til forsvar, rumfart samt sikkerhed og styres af ét overordnet formål: At levere sikkerhed for mennesker, lande og alliancer. Terma udvikler avanceret teknologi, som skaber tryghed i dagligdagen, både i fredstid og i konfliktsituationer. I rummet bidrager Termas teknologi til at nå nye grænser og få dybere indsigt i vores solsystem og forudsætningerne for liv.

Du kan se en introduktion til Terma af CEO Jens Maaløe lige her.

Terma står midt i et vækstscenarie, med en forventet ramp up på ca. 25 nye kollegaer inden for software. Softwareorganisationen, som udgør mere end 100 personer, har således et stort fokus og stor betydning i Terma.

Du kan læse mere om Terma her.

Jobbet

Som Lead Software Engineer hos Terma kommer dit job til at indeholde en koordinerende rolle samt rollen som softwareudvikler.

I den koordinerende rolle har du det tekniske ansvar for at drive softwareudviklingen fra start til slut, og du får et tæt samarbejde med øvrige softwareudviklere, systemingeniører, projektledere og brugere.

Du vil få en solid introduktion til Terma og virksomhedens systemer.

Din arbejdsplads bliver i Lystrup ved Aarhus.

Din profil

Du medbringer mindst 3 års erfaring med C++ eller Java (backend), og du drømmer om en mere koordinerende rolle, som netop ligger i Lead-rollen hos Terma.

Du er sandsynligvis uddannet som datalog, diplom- / civilingeniør eller lignende.

Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Du tilbydes

Terma tilbyder en varieret hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kollegaer i en global og markedsledende virksomhed, der opererer inden for et højt specialiseret og unikt domæne. Terma tilbyder konkurrencedygtige ansættelsesforhold med plads til privatliv, og du kan se frem til gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Terma har et bredt udbud af sociale aktiviteter, træningsfaciliteter og en personaleforening med et udvalg af klubber baseret på medarbejdernes interesser.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK