Outplacement - hjælp din medarbejder godt videre

I Curia Management har vi gennem årene hjulpet flere hundrede opsagte medarbejdere videre i nyt job. Det er vores erfaring, at mange medarbejdere kan anvende tiden i opsigelsesperioden meget bedre. Ved at tilbyde din opsagte medarbejder et outplacementforløb hos Curia Management vil vedkommende umiddelbart efter at have bearbejdet chokket ved en afskedigelse bringes ind i et procesforløb. Her motiveres vedkommende til at have lige så travlt og være lige så bundet af aftaler og opgaver, som hvis han eller hun var i job.

Outplacementforløbet vil gøre den afskedigede medarbejder i stand til at forberede og gennemføre en effektiv og målrettet jobsøgning. Derudover vil vedkommende også få mulighed for at opbygge værdifulde kompetencer, som kan bruges i forbindelse med karriereplanlægning.

Konkurrencen på jobmarkedet er intens, og sandsynligheden for at få drømmejobbet afhænger især af evnen til at begå sig som jobsøger. Det kræver kendskab til en række teknikker og metoder, og det er vores erfaring, at en planlagt og målrettet jobsøgningsproces er afgørende for at få succes. Curia Managements funktion i outplacementforløbet er derfor at øge den afskedigede medarbejders kendskab til jobsøgningsteknikker og metoder.

Som outplacementkandidat hos Curia Management bliver man tilknyttet en fast konsulent, som vil bruge den nødvendige tid på, at kandidaten får den rigtige start på sin jobsøgning og fremtidige karriere. Vedkommende får konkret rådgivning om udfordringer og aktiviteter i forbindelse med jobsøgning og coaching i forhold til kandidatens overvejelser om fremtiden. Derudover får vedkommende et eksemplar af vores bog Outplacement – Vejen til dit næste job. Bogen bygger på vores erfaringer, og den indeholder en lang række forslag og teknikker, som kan hjælpe til at gøre jobsøgningen mere effektiv.

Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK