Curias outplacementforløb

Curias outplacementforløb er inddelt i fire faser:

  1. Hvor er du: Den første fase i Curias outplacementforløb har til formål at afklare den aktuelle situation som opsagt medarbejder, og sammen med en af Curias konsulenter bearbejdes denne forandring. Der snakkes bl.a. om den personlige krise, og hvordan man opnår den bedste trivsel som arbejdsløs.

  2. Hvem er du: Den anden fase har til formål at afklare vedkommendes faglige og personlige kompetencer og succeser. I samarbejde med konsulenten afdækkes den afskedigede medarbejders faglige kompetencer og kompetencerne som et salgsobjekt. Derudover afdækkes personlige kompetencer og personlige udviklingsområder gennem personlighedstesten Bidrag til Bedømmelse samt vedkommendes resultater og succeshistorier, som han eller hun skal søge sit næste job på.

  3. Hvad vil du: I tredje fase arbejder konsulenten og den afskedigede medarbejder med en værdiafklaring og overvejelser omkring det vigtige indhold i drømmejobbet og vedkommendes karrieremål.

  4. Hvordan gør du: I den fjerde og sidste fase af Curias outplacementforløb arbejdes der med planlægning og udførelse af konkrete jobsøgningsaktiviteter for den afskedigede medarbejder. Dette inkluderer viden om, hvordan man begår sig på det danske jobmarked, gode råd til at bruge sit netværk, skrive jobansøgning og CV, gå til jobsamtaler, deltage i tests samt udarbejdelse af aktivitets- og handleplan for jobsøgningsprocessen.

Med udgangspunkt i disse fire faser skræddersyer vi et forløb, så det passer til den afskedigede medarbejders behov, og vi tager udgangspunkt i vedkommendes aktuelle situation. Det sikrer en overordnet retning for processen, hvor der også er plads til at tilpasse forløbet til den enkeltes ønsker og behov.

Ved hjælp af vores outplacementforløb sikrer vi, at den afskedigede medarbejder kommer godt videre efter endt ansættelse. Vi garanterer, at den afskedigede medarbejder bliver klogere på, hvad vedkommendes kompetencer og muligheder er gennem kontinuerlig sparring og coaching med en af Curias konsulenter. Ligeledes vil vi gennem outplacementforløbet fokusere på den afskedigede medarbejders ønsker og forhåbninger til en fremtidig ansættelse, og vi vil i fællesskab planlægge konkrete jobsøgningsaktiviteter. Vi yder sparring på ansøgning, CV og jobsamtaler, og vi giver tips og tricks til, hvordan vedkommende bliver synlig på jobmarkedet. Alt sammen medvirker til, at den afskedigede medarbejder får alle de bedste forudsætninger for at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK