-
Vi har hjulpet flere tusinde afskedigede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet
-
Vi er et stærkt team af konsulenter med omfattende erfaring og ekspertise inden for search & selection
Seneste stillinger
Økonomichef til Casa Mamma Holding i Farum
Med reference til den administrerende direktør får den nye økonomichef en nøgleposition i en meget spændende, engageret og dedikeret organisation i vækst. Som garant for den økonomiske styring får du et stort ansvar og værdifuld indsigt.
Hands-on økonomistyring og rapportering
Casa Mamma Holding er en familieejet virksomhed som i dag består af følgende selskaber; Casa Italia, Casa Italia Sverige, Casa Italia Deutschland samt Mamma Production. Virksomheden har gennem de senere år været inde i en kraftig vækst og har derfor oplevet stigende arbejdsopgaver i økonomiafdelingen. Dette kombineret med, at deres nuværende økonomichef har et ønske om at gå pension i det kommende år, så der er et behov for en kompetent afløser. Det er virksomhedens hensigt, at der skal ske en glidende tidsbestemt overgang mellem den nuværende økonomichef og den fremtidige økonomichef.
Af konkrete opgaver kan nævnes:
- Overordnet ansvar for budgetlægning, regnskab og økonomistyring i koncernens fem selskaber
- Regnskabsaflæggelse og rapportering på månedsbasis samt aflæggelse af årsregnskab
- Risikostyring og intern kontrol
- Kapitalforvaltning
- Økonomiske analyser
- Afdelingsbudgetter, regnskaber og forbrugsregnskaber
- Udførelse af debitor- og kreditorstyring herunder bogføring, betaling og opfølgning (hands-on)
- SKAT, moms samt indberetninger til offentlige myndigheder
- Likviditetsbudgettering og optimering af likviditetsstyring
- Lønbogholderi af timelønnede samt funktionærer
- Indsigt i timelønnede/funktionær ansættelser samt generel HR
- Kontakt til revisor og finansielle samarbejdspartnere
- Projektøkonomi ved køb af maskiner eller ændringer i byggeri
- Samarbejde med virksomhedens andre afdelinger om styring og udvikling af økonomien og IT-systemer.
- At bidrage til koordinering af diverse projekter herunder implementering af Microsoft Dynamics 365
Erfaring som økonomiansvarlig - hands-on
Du har oparbejdet en solid erfaring med finansiel rapportering og controlling. Det vil være vigtigt, at du har en forretningsorienteret tilgang og en udpræget forståelse for, hvordan økonomifunktionen understøtter forretningen.
Da du er alene i økonomifunktionen, er det vigtig for at få succes, at du både arbejder hands-on med den daglige drift og med de mere strategiske opgaver samt sparring med ledergruppen. Det er vigtigt, at du udviser initiativ, arbejder proaktivt og byder dig til med en samarbejdsorienteret tilgang. Der vil være en stor grad af hands-on opgaver i dette job.
Den ideelle kandidat har en relevant økonomisk uddannelse og min. fem års erfaring fra en mellemstor/mindre virksomhed, hvor du har haft det fulde ansvar for økonomiafdelingen. Du er løsningsorineteret og stærk til eksekvering. Du har stærke kommunikative kompetencer, og du evner at bygge stærke relationer op i organisationen.
Som person motiveres du af at være en del af en ambitiøs organisation. Din arbejdsstil er struktureret og analytisk med en høj grad af detaljeringsgrad. Du evner at indgå som naturlig sparringspartner i både udviklings- og effektiviseringsprocesser, hvor du som person og med din faglighed bidrager med struktur, med- og modspil, kvalitet samt opfølgning uanset, hvem du samarbejder med. Du kommer fra en mellemstor/mindre virksomhed, hvor du har haft det fulde ansvar for økonomiafdelingen.
Du har stærke IT-kompetencer og mestrer brugen af data og systemer og meget gerne Microsoft Dynamics 365 superbruger samt Excel. Du behersker dansk og engelsk i skift og tale.
Nøglespiller i virksomhedens udvikling
Som en del af Casa Mamma Holding kan du forvente konkurrencedygtige ansættelsesbetingelser samt en løn, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.
Du tilbydes et job, hvor du får både faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed, der værdsætter dine kompetencer. Desuden vil du blive en del af et miljø, hvor samarbejde og engagement er i højsædet sammen med et team af dygtige og engagerede kolleger, der aktivt bidrager til virksomhedens udvikling.
Du kan forvente:
- Et udviklende job i en virksomhed der innovativt arbejder med produktudvikling, arbejdsmiljø og kvalitet
- Dygtige og engagerede kolleger der aktivt involveres i udviklingen af virksomheden
- Attraktive personalegoder – fri benyttelse af mad/drikke i kantinen samt sundhedsforsikring
- Store muligheder for personlig og faglig udvikling – og involvering i projekter, der udvikler virksomheden yderligere
Generelt bliver du en del af en moderne virksomhed med højt til loftet og en organisation med flad struktur og korte beslutningsveje.
Du vil få arbejdsplads på Casa Italias kontor i Farum.