Data Scientist

Kan du håndtere store mængder data, og vil du være med til at revolutionere mediebranchen og udvikle nye forretningsområder på baggrund af dataindsigt og -anvendelse?

Virksomheden

Jysk Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 mia. kr. og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade og 57 ugeaviser med et samlet læsertal på 839.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 743.000. Digitalt råder koncernen over en lang række brands med en samlet dækning på over to brugere om måneden. Foruden de redaktionelle titler er det blandt andet guloggratis.dk og deal.dk.

Visionen hos Jysk Fynske Medier er at skabe en mediekoncern med styrke til at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne.

Du kan læse mere om virksomheden her.

Jobbet

Som Data Scientist indgår du i en dynamisk Data & Audience-afdeling med andre specialister, hvor dit ansvarsområde bliver at indsamle og behandle store mængder data fra forskellige kilder, som skal omsættes til forretningsudvikling i og uden for mediekoncernen.

Med reference til chefen for Data & Audience vil dit fokus være;

  • udvikling og vedligeholdelse af cloud data warehouse
  • udvikling af standardisering af data på tværs af kilder
  • opsætning af API integrationer til datakilder og platforme
  • dybdegående og eksplorative analyser
  • identificering af brugeradfærd og brugsmønstre
  • segmentering af kunde- og brugerdata
  • opsætning og vedligeholdelse af automatiserede datajobs.

Din arbejdsplads bliver i Odense.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis er du cand.scient inden for matematik eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet datamatiker eller datalog med nogle års erhvervserfaring, men du kan også have dine kvalifikationer andre steder fra.

Det forventes, at du har erfaring med behandling og analyse af store datamængder, og derfor har du både en analytisk og struktureret tilgang til komplekse problematikker. Din sans for detaljer gør, at du trives med opgaver, der kræver stor fordybelse og koncentration, ligesom du har stor interesse for dataanalyse og IT.

Ligeledes forventer vi, at:

  • Du har arbejdet med dataintegration og opbygning af Data Warehouse. Har du erfaring med BigQuery og cloud-baserede databaser, vil det være en fordel.
  • Du kan SQL. Har du erfaring med webprogrammering og JavaScript, vil det være en fordel.
  • Du har kendskab til eller en naturlig interesse for Machine Learning og AI.
  • Du har erfaring eller kendskab til Google Analytics og Tag Manager eller øvrige produkter fra Googles tech stack.

Du formår at arbejde selvstændigt og målrettet, mens du stadig trives i samarbejde med et team.

Du tilbydes

Du tilbydes en udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder på en spændende og ambitiøs arbejdsplads. Du vil indgå i et uformelt miljø i Data & Audience-afdelingen med 12 kompetente og kvalitetsbevidste kolleger, hvor der lægges stor vægt på gode samarbejdsevner og vidensdeling. Som Data Scientist får du rig mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver, idet der er stor alsidighed og bredde i jobbet.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK