Regnskabschef

Vil du have ansvaret for bogføringen og regnskabet i en attraktiv virksomhed, der er førende på deres forretningsområde?

Virksomheden

Elogic Systems A/S er specialist i at producere el-tavler til industrien og installatør-markedet og er en af Skandinaviens førende producenter af kapslingsløsninger inden for el, fiber og kommunikation. Fælles for disse brancher er, at produkterne er afgørende, når der skal etableres infrastruktur til elforsyningen og kommunikationsløsninger i form af data og lyd.

Elogic Systems har mange års erfaring og specialistkompetencer i branchen og produktionen foregår i både Danmark og Polen. Virksomheden har hovedsæde i Hornsyld og beskæftiger i dag 94 medarbejdere, heraf 45 funktionærer i Danmark og ca. 150 medarbejdere i Polen.

Inden for forretningsområderne kapslinger og tavler er produktprogrammet specialiseret og består af mange kundespecifikke varianter. Virksomheden har en kapacitet på 50.000 kapslinger og 5.000 tavler om året og på tavle-området har Elogic Systems de facto en markedsstandard i Danmark. Elogic Systems omsætter årligt et trecifret millionbeløb på hvert forretningsområde.

I 2018 fik Elogic Systems nyt ejerskab, idet Via Equity har opkøbt majoriteten af aktierne i virksomheden. VIA Equity er en nordeuropæisk fokuseret kapitalfond, som investerer kapital fra ATP og PFA pension, med fokus på investeringer i små og mellemstore virksomheder i Nordeuropa. Den nye ejer vil fortsætte den positive udvikling i Elogic Systems.

Læs mere om Elogic Systems her.

Jobbet

Administrationsafdelingen bidrager som serviceorgan for Elogic Systems’ salgs-, projekt- og produktionsafdelinger og har derudover et tæt samarbejde med kolleger i et polsk datterselskab, der beskæftiger sig med produktionen af el-tavler.

Elogic Systems er i færd med at løfte administrationen til næste niveau. Bogholderiet har tidligere været placeret i et shared servicecenter i Litauen, og Elogic Systems ønsker nu at trække dette til hovedkontoret i Hornsyld og til det polske datterselskab.

Med reference til CFO bliver du som regnskabschef ansvarlig for bogføring og regnskab for koncernens selskaber.

Dine primære ansvarsområder bliver således:

  • Ansvarlig for bogholderiet i DK og sparringspartner for Polen.
  • Herunder sikring af opfølgning på debitorer (med debitorbogholder i DK) og rettidig betaling af kreditorer (med kreditorbogholder bl.a. i Polen).
  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber for koncernen inkl. diverse afstemninger.
  • Ansvarlig for ekstern afrapportering af moms, afgifter og skat.
  • Overordnet ansvarlig for løn til danske medarbejdere.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af transfer pricing dokumentation i samarbejde med polske kolleger (og revisorer).

Sekundære opgaver:

  • Bidrage til relevante interne kontroller, regnskabspolitikker og risikostyring.
  • Bidrage til optimering af ERP-system, stamdata og diverse interne processer.
  • Bidrage til opstilling af budget og reviderede budgetestimater.
  • Bidrage til udarbejdelse af beslutningsunderstøttende data/rapporter til ledelsen.

Din profil

Din uddannelses baggrund er regnskabsmæssig, formentlig som cand.merc.aud, HD(R) eller tilsvarende. Du må gerne have en baggrund som revisor, og derudover har du min. 5 års erfaring fra en lignende rolle i en produktionsvirksomhed med mange transaktioner og gerne på koncernniveau.

Du er superbruger i Axapta (2009) og ser specielt Excel som et naturligt værktøj i hverdagen.

Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Som person kendetegner det dig, at du er:

  • detaljeorienteret og struktureret i din arbejdsform
  • kvalitetsbevidst
  • ordentlig og åben
  • klar og direkte i din kommunikation
  • selvstændig, proaktiv og resultatorienteret
  • samarbejdsorienteret
  • forandringsparat.

Du tilbydes

En fagligt udfordrende stilling i en attraktiv virksomhed, hvor der er mange muligheder for at præge dagligdagen og måden at arbejde på. Du bliver en del af en moderne virksomhed med en uformel omgangstone.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK