Data Analyst

Evner du at videreformidle komplicerede data i øjenhøjde?

Virksomheden

Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1.600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade og 57 ugeaviser med et samlet læsertal på 839.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 743.000. Digitalt råder koncernen over en lang række brands med en samlet dækning på over to brugere om måneden. Foruden de redaktionelle titler er det blandt andet guloggratis.dk og deal.dk.

Visionen hos Jysk Fynske Medier er at skabe en mediekoncern med styrke til at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne.

Læs mere om Jysk Fynske Medier her.

Jobbet

Som Data Analyst arbejder du med dybdegående analyse af data fra abonnementssystemer. Du videreformidler komplicerede data i øjenhøjde og giver klare action-baserede anbefalinger. Du er med til at udvikle og opbygge rapporteringer for relevante forretningsområder, hvor du tilfører værdi gennem dataindsigt. Jobbet medfører tæt samarbejde med både de øvrige analytikere internt i afdelingen og IT-specialister fra den interne Data & Audience afdeling, så du får en stor berøringsflade. Som Data Analyst får du desuden mulighed for stor indflydelse på egen og afdelingens fremtid i en uformel organisation med en moderne ledelse.

Derudover bliver dine arbejdsområder blandt andet:

  • Segmentering af abonnenter med henblik på forbedrede arbejdsgange.
  • Videreudviklingen af Business Intelligence indsatser.
  • Understøtte tankegangen om ét Data Warehouse via samarbejde med Jysk Fynske mediers øvrige afdelinger.

Din arbejdsplads bliver i Odense.

Din profil

Du har minimum 3 års relevant erhvervserfaring med programmering og er sikkert uddannet Cand. Merc., Cand. Oecon eller lignende. Du har et analytisk blik og en god forretningsforståelse. Du evner at indsamle og behandle store mængder data på en systematisk og gennemført måde. Du trives med BackOffice-opgaver i form af analysearbejde i tæt samarbejde med kollegaer. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med BI tidligere, men det er ikke et krav.

Derudover er du:

  • en effektiv kommunikatør, både mundtligt og skriftligt
  • en dygtig programmør (gerne i SQL og BigQuery)
  • analytisk stærk
  • superbruger i Excel
  • eksekverende
  • struktureret og systematisk
  • selvkørende og selvstændig.

Du tilbydes

En spændende stilling med gode muligheder for selv at præge jobbet. Du bliver en del af en professionel og ambitiøs virksomhedskultur med en uformel stemning. Hierarkiet er fladt, så der er kort fra tale til handling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK