Entreprise-/projektledere

Kan du føre Lund & Stauns entrepriseprojekter succesfuldt i mål og dermed bidrage til den fortsatte vækst?

Virksomheden

Lund & Staun er en af Nordjyllands mest synlige entreprisevirksomheder. Med udgangspunkt i tømrerentrepriser håndtere Lund & Staun både store og små opgaver inden for renovering og nybygning, energioptimering mv. Primær fokus er på større og lidt mindre opgaver inden for erhverv, kontor, industri- og insitutionsbygninger. Virksomheden beskæftiger ca. 23 funktionærer og godt 70 timelønnede.

Siden etableringen i 1997 har Lund & Staun oplevet konstant vækst og har blandt andet opnået 6 gazellepriser. Virksomheden har en god økonomi og med afsæt i en strategifokusering vil Lund & Staun fokusere yderligere på hoved- og totalentrepriser. Entrepriserne ligger typisk mellem DKK 2-20 millioner.

I forlængelse af dette søges nu to erfarne entreprise-/projektledere til hovedkontoret i Svenstrup syd for Aalborg.

Du kan læse mere om Lund & Staun her.

Jobbet

Med reference til entreprisechefen har du det udførende ansvar for at gennemføre projekterne så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger med fokus på ressourceanvendelse, kvalitetssikring og økonomi.

I din rolle som entreprise-/projektleder er du understøttet af et stærkt team kendetegnet ved høj faglighed og ansvarlighed, så du løbende har mulighed for kompetent sparring på projektets faser.

Afhængig af projektets størrelse inddrages du typisk allerede i salgs- og beregningsfasen, og herefter sikrer du, at projektet kommer succesfuldt i mål. Det indebærer:

  • Løbende dialog med kunden i forhold til entreprisens fremdrift, ændringsanmodninger, aftalegrundlag og økonomi
  • Sparring med kollegaer
  • Planlagte byggepladsbesøg og møder
  • Tilbagevendende koordineringsmøder med entreprisechef og entrepriseledere
  • Sikring af optimale forhold og aftaler vedr. indkøb og levering af materialer mv.
  • Overholdelse af miljø, sikkerhed og tidsplaner for indrapportering af igangværende arbejde mv.

Din profil

Du har formentlig en håndværksmæssig uddannelse kombineret med en kommerciel, teknisk eller ledelsesmæssig overbygning (ingeniør, konstruktør, HD eller tilsvarende).

Under alle omstændigheder har du solid, mangeårig erfaring som entreprise- og/eller projektleder i byggebranchen. Du er samtidig en god købmand, har stor forretningsmæssig forståelse og har god indsigt i styring af egenproduktion.

Du taler og skriver dansk på højt niveau, og du behersker de gængse IT-systemer.

Frem for alt, begår du dig ubesværet på en byggeplads og ved, hvad der skal til for at skabe succesfulde projekter. Vi forestiller os, at du er:

  • tydelig og engageret i din kommunikation samtidig med, at du opbygger langvarige og gensidige relationer
  • resultatorienteret, så du både fokuserer på den høje faglighed og på entreprisens økonomi
  • struktureret i dine arbejdsmetoder og formår at bevare overblikket over såvel økonomi som tidsplan, når tingene spidser til.

Du tilbydes

En spændende stilling i en stærk organisation, der oplever konstant vækst. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, idet du er sikret god opbakning og sparring fra resten af organisationen.

Du får en dynamisk hverdag i en af Nordjyllands mest synlige entreprisevirksomheder, hvor du med dit engagement er med til at præge organisationens fremtidige udvikling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK