Sales Support, District Heating

Har du lyst til at supportere internationale kunder, og har du erfaring med VVS eller fjernvarme?

Virksomheden

KVM-Genvex A/S er en del af METRO THERM Group, der er ejet af NIBE Industries AB. KVM-Genvex A/S er etableret som en fusion mellem KVM-CONHEAT A/S (fjernvarmeunits) og Genvex A/S (ventilationsunits).

KVM-Genvex producerer i denne sammenhæng fjernvarmeunits, som sælges på eksportmarkederne under navnet KVM-CONHEAT, og i Danmark under navnet METRO THERM.

Du kan læse mere om KVM-CONHEAT og METRO THERM.

Jobbet

Som Sales Support, District Heating, hos KVM-Genvex bliver din primære opgave at supportere salget af fjernvarmeløsninger og fjernvarmeunits til eksportmarkederne i Europa samt i forbindelse med større projekter i Danmark.

Du kommer til at yde teknisk- og applikationsmæssig rådgivning af kunder samt intern koordinering og opfølgning i forbindelse med konkrete fjernvarme projekter.

Du kommer også til at bestykke og dimensionere fjernvarmeunits og får ansvaret for den estimerede kostpris, som danner basis for salgsprisen.

I samarbejde med salgsledelsen kommer du til at deltage i kundebesøg hos de største udenlandske OEM-kunder, primært i Storbritannien og Holland.

Du får i forbindelse med konkrete fjernvarmeleverancer en bred koordinerende rolle internt, hvor du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem salgsorganisation, produktion og udviklingsafdelingen.

Du kan forvente op til 20 rejsedage om året. Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Haderslev.

Din profil

Du har faglig relevant erfaring fra fjernvarme- eller VVS-branchen samt kendskab til og forståelse for fjernvarmeapplikationer. Derudover har du en teknisk interesse og flair for teknik, specielt i forhold til fjernvarmeapplikationer. Hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed, er det en fordel. Du skal kunne kommunikere ubesværet på dansk og engelsk, både i skrift og tale. Kan du også tysk, vil det være en fordel.

Som person er du:

  • Åben og har en udadvendt personlighed
  • Motiveret af at yde en god service
  • I besiddelse af gode kommunikative evner
  • Løsningsorienteret med fokus på kundens behov
  • I stand til at holde mange bolde i luften samtidigt
  • I stand til at arbejde selvstændigt, målrettet og resultatorienteret
  • Fuld af gå-på-mod

Du tilbydes

  • et spændende job, hvor du dagligt vil være i dialog med kollegaer og kunder
  • muligheden for at dyrke og videreudvikle din tekniske applikationsviden
  • at blive en del af et velrenommeret firma med stolte traditioner, ejet af en koncern, der har økonomien i orden
  • en konkurrencedygtig lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer.

Bemærk, at vi kun har brug for dit CV ved ansøgning.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK