Servicechef

Kan du drive og udvikle en serviceafdeling i en dynamisk tømrervirksomhed?

Virksomheden

Tømrerfirmaet Skjøtt Tømrer & Snedker blev grundlagt i 2003 af Niels-Erik Skjøtt og er siden vokset til en af Aalborg største tømrervirksomheder med 50-70 ansatte. Firmaet har de seneste år modtaget Børsens Gazellepris 5 gange og i 2012 bygget nyt domicil i Aalborg Øst med lager, kontor og træningscenter. Skjøtt Tømrer & Snedker er en entreprenør- og servicevirksomhed, der med en innovativ og professionel virksomhedskultur værdsætter det gode samarbejde med kunden.

Skjøtt Tømrer & Snedker varetager alle typer af tømreropgaver for både private og erhvervskunder og har især dygtiggjort sig inden for service samt håndteringen af store og komplekse tømreropgaver i samarbejde med nogle af landets største totalentreprenører. Skjøtt Tømrer & Snedker kan bistå med professionel rådgivning i alle byggeriets faser.

Læs mere om virksomheden her.

Jobbet

Dine hovedopgaver bliver at styre serviceopgaver fra tilbud til udførelse og til aflevering af et godt resultat i høj håndværksmæssig kvalitet. Med reference direkte til tømrermesteren har du det fulde ansvar for afdelingen, og dermed driver og udvikler du selvstændigt serviceafdelingen. Serviceafdelingen består af 4-8 dygtige medarbejdere.

Dine fokusområder er:

  • Ansvarlig for tilbudsudarbejdelse og kalkulation
  • Gennemførsel af serviceopgaver
  • Udvikling af serviceafdelingen
  • Kontakt til og forhandling med kunder, underentreprenører og leverandører
  • Byggepladsstyring og planlægning
  • Optimering af arbejdsopgaver
  • Koordinering med andre faggrupper
  • Kvalitetssikring
  • Deltagelse i byggemøder
  • Opmåling og bestilling af materialer.

Din profil

Stillingen som servicechef er perfekt for dig, der har en byggeteknisk indsigt og håndværksmæssig baggrund som tømrer, samt en optimistisk og realistisk tilgang til de opgaver, du bliver stillet.

Dit mindset er service- og salgsorienteret, og du kan arbejde selvstændigt. Desuden brænder du for at få tingene til at lykkes i en travl hverdag og er derfor også villig til at yde en ekstra indsats.

Derudover forventer vi, at du:

  • besidder et godt købmandskab
  • skaber overblik og har en struktureret tilgang til opgaverne
  • har fokus på teamet og kommunikerer i øjenhøjde
  • er proaktiv, udadvendt og har godt humør.

Du kan anvende MS office-pakken og har kendskab til almindelige IT-systemer.

Du tilbydes

En selvstændig og ansvarsfuld stilling hos en dynamisk og økonomisk sund virksomhed med et godt arbejdsmiljø.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK