Produktions- og laboratoriechef

Tænker du i løbende forbedringer, og kan du sikre en stabil drift?

Virksomheden

Vores kunde er markedsledende og placeret i den nordøstlige del af Region Midtjylland. Der arbejdes med de nyeste teknologier inden for branchen, og investeringslysten er høj.

Vores kunde er repræsenteret internationalt, har produktionsfaciliteter i Danmark (HQ) samt i Sverige og Finland. Virksomheden er i en betydelig vækst med en stærk indtjening.

Virksomheden beskæftiger mere end 150 medarbejdere og omsætter for mere end DKK 250 mio.

Jobbet

Som produktions- og laboratoriechef refererer du til COO og indgår som del af ledergruppen i operations. Du har den overordnede ledelse af laboratoriet, hvor du har reference fra én teamleder og i alt +20 medarbejdere.

Dine hovedopgaver er i væsentlig grad koncentreret om de daglige produktionsaktiviteter med udpræget fokus på kvalitet, kvalitetsudvikling og levering af kvantiteter til aftalt tid.

Samtidig vil du initiere og gennemføre løbende forandringsprocesser både på egen hånd og i samspil med supply chain-organisationen.

På sigt skal du effektivisere udnyttelsen af produktionskapaciteten. Det vil ske både igennem optimeringer af flow, øgede investeringer samt continuous improvement.

Herudover skal du sikre en løbende kompetenceudvikling for såvel ledere som timelønnede i tæt samspil med HR, herunder ved implementering af LEAN-principper og continuous improvement-processer.

Din profil

Vi forventer, at du har mindst 8-10 års erfaring med ledelse af en produktion eller ledelse af et laboratorieområde. Du har formentlig en bachelorgrad, men din praktiske baggrund, erfaring og dokumenterede resultater med produktionsledelse er helt afgørende.

Du trives med driftsstyring og kan lide at være tæt på den daglige leverance, og med din erfaring som personaleleder formår du at skabe rammerne for, at dine medarbejdere leverer gode resultater og trives bedst muligt.

Som person er du fleksibel og kan begå dig på alle niveauer i en organisation. Du betegnes som en involverende, lyttende og samtidig handlekraftig leder med et højt niveau af integritet. Du er vant til at have mange bolde i luften, og du har en struktureret tilgang til dine opgaver.

Du kommunikerer selvfølgelig i både skrift og tale på dansk og engelsk.

Du tilbydes

En nøglerolle i et internationalt miljø i en virksomhed med store ambitioner om yderligere vækst og en meget solid økonomi. Der er mange spændende aktiviteter i gang, så hvis du er motiveret af indflydelse og forandringer har du muligheden for at få en spændende og afvekslende hverdag.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK