Digital Marketing & Communications Manager

Har du kompetencerne til at opbygge den digitale platform inden for alle aspekter af markedskommunikationsprocessen?

Virksomheden

BROEN A/S er en ledende, international industrivirksomhed inden for ventiler til styring af vand, fjernvarme, energieffektivitet og Flow Control. Virksomheden er en del af den hollandske koncern Aalberts, som består af mere end 200 virksomheder fordelt i over 30 lande.

BROEN arbejder i dag inden for en række industrier og eksporterer sine produkter til mere end 50 lande. Virksomheden har ca. 600 medarbejdere ansat og har egen produktion i Danmark, Polen og Rusland.

Som en del af en ny vækststrategi vil BROEN yderligere styrke og accelerere markedspositionen i såvel eksisterende som nye markeder.

Du kan læse mere her.

Jobbet

Som Digital Marketing & Communications Manager vil du i tæt samarbejde med direktionen samt nøglemedarbejdere i organisationen stå i spidsen for at opbygge virksomhedens digitale platform.

Med kunden i fokus bliver din primære opgave at opbygge den digitale platform inden for alle aspekter af markedskommunikationsprocessen med henblik på at løfte BROEN Groups digitale aftryk til et markant højere niveau.

Du bliver drivkraften på udviklingen af den nye strategi for den digitale markedsføring, og du kommer til at definere funktionalitet og sikre implementeringen. Du kommer til at samarbejde med eksterne partnere f.eks. i forbindelse med driften af hjemmeside m.m.

Du får et tæt samarbejde med de fire segmenter/forretningsdirektører, og du bliver ansvarlig for de fælles digitale rammer/platforme. De enkelte segmenter/forretningsområder bliver selv ansvarlig for indholdet.

Du vil også få ansvaret for den interne kommunikation bl.a. vedrørerende virksomhedens designmanual.

Vi har en forventning om, at stillingen over tid vil udvikle sig fra et udgangspunkt, hvor indsatsen vedrørerende strategiske opgaver bliver ca. 30% og mere driftsmæssige opgaver udgør ca. 70%.

Din arbejdsplads bliver hos BROEN i Assens på Fyn.

Du får reference direkte til den administrerende direktør.

Din profil

Du har en relevant uddannelse som f.eks. cand.merc. Brand Management and Marketing Communication, cand.merc. Marketing eller du har opnået lignende niveau gennem en anden uddannelse.

Gennem din joberfaring har du tillært dig solide tekniske færdigheder i analyseværktøjer og digitale platforme, og du har lyst til at anvende din samlede viden og erfaring til at løfte BROEN til den digitale platform.

Din forretnings- og udviklingsorienteret tilgang til dit arbejde gør, at dit mindset både er kommercielt, strategisk og taktisk. Som person er du ambitiøs, målrettet og handlingsparat, og du stortrives i et dynamisk miljø.

Du er fortrolig med SEO, PPC m.m. og har kendskab til Google Analytics og AdWords. Derudover er du skarp på nuancerne inden for markedsføring på sociale platforme som LinkedIn, Facebook og YouTube.

Du har stærke kommunikative evner på forhandlingsniveau på både dansk og engelsk, og din evne til at kommunikere bruger du også til at engagere dine kollegaer i den digitale markedsføring.

Du tilbydes

Du bliver en del af en succesrig organisation og en dynamisk og fleksibel arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone, og hvor der er højt til loftet.

Du tilbydes en konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK