Debitorassistent

Vil du være med til at drive og optimere den finansielle og økonomiske styring, så debitorteamet står som en stærk og værdiskabende samarbejdspartner over for ledelse og forretningsenheder?

Virksomheden

I mere end 125 år har Aalborg Portland udnyttet sine styrker til at indtage en plads i toppen af sværindustrien – og deres forretning er synonym med soliditet. Deres rødder er solidt forankret i de lokalsamfund, de er aktive i.

Siden 2004 har Aalborg Portland Holding været ejet af Cementir Group, en international leverandør af cement, beton, sand og grus, som har hovedkontor i Rom og er noteret på den italienske fondsbørs i Milano.

Aalborg Portland Holding omsatte i 2017 for DKK 8,5 mia. og har i øjeblikket 2.939 medarbejdere. Som Aalborg Portland Holdings nye debitorassistent kan du skabe solid succes ved at drive strategiske initiativer og optimere processer på tværs af hele værdikæden.

Du kan læse mere om virksomheden her.

Jobbet

Som debitorassistent bliver du en del af et debitor- og kreditteam med i alt 8 kollegaer, som er en del af et stort Finance Shared Service Center.

I debitorteamet er hovedopgaven at drive og optimere den finansielle og økonomiske styring for en række selskaber i gruppen, hvor Aalborg Portland, Unicon Danmark og Unicon Norge er de tre største. Formålet er at være en stærk, værdiskabende samarbejdspartner over for ledelse og forretningsenhederne.

Debitorafdelingen er specialister i at finde løsninger, således kunderne kan få deres leverancer og afdelingen sikrer betalingerne. Den primære opgave er med god debitorstyring at minimerer tab i Aalborg Portland Group.

Din arbejdsdag indeholder en masse spændende opgaver, hvor dagene sjældent er ens. Stillingen involverer samarbejde på tværs i koncernen med det formål at levere løsninger med et smil og professionel debitorstyring.

Dine primære arbejdsopgaver er således:

  • Telefonisk rykning
  • Ansvar for kundeområder jf. teamplanen
  • Support og dialog til salgsafdelingen omkring kundesager
  • Bogføring af indbetalinger og udligninger
  • Vedligeholdelse af debitor stamdata
  • Tildeling af først kreditramme jf. kreditpolitikken
  • Telefonbetjening af kunder og kollegaer
  • Behandling af indkomne mails
  • Kontrol/behandling af kreditmaksoverskridelser
  • Samarbejde med kreditforsikringsfirma og inkassobureau.

Stillingen er i Aalborg.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig som din passion for debitorstyring, som du allerede har praktisk erfaring med.

Du har gerne erfaring med SAP eller andre økonomistyringssystemer, og du er rutineret bruger af Excel og resten af Office-pakken.

Sprogligt behersker du engelsk i både skrift og tale, og hvis du også kan norsk, er det absolut en fordel.

Som person er du:

  • en teamplayer og trives godt med at arbejde i en international koncern
  • professionel i din kommunikation og imødekommende over for både kunder og kollegaer på alle niveauer
  • initiativrig og tager ansvar
  • detaljeorienteret og sætter en ære i at finde den gode løsning.

Du tilbydes

Aalborg Portland tror på, at et stærkt sammenhold er det mest solide fundament for en kultur, hvor de får noget fra hånden. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor forskellighederne ses som en styrke.

Et spændende og motiverende job, en masse gode kollegaer, hvor faglighed og personlig udvikling er lige så vigtigt som det gode humør. Aalborg Portland tilbyder en lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedssikring.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK