Data Scientist

Kan du håndtere store mængder data, og vil du være med til at revolutionere mediebranchen og udvikle nye forretningsområder på baggrund af data, indsigt og teknologi?

Virksomheden

Jysk Fynske Medier er dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Senest er Midtjyske Medier kommet med i familien. Det nye mediehus er landets næststørste med en budgetteret omsætning på 2 mia. kroner og 1.600 medarbejdere.

Jysk Fynske Medier er en stor og moderne medievirksomhed, der når ud til to millioner danskere hver måned med dagblade, ugeaviser, radiostationer og en stribe digitale medier.

Visionen for Jysk Fynske Medier er at skabe en mediekoncern med styrke til at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne.

Du kan læse mere her.

Jobbet

Jysk Fynske Medier arbejder målrettet med data og de nyeste teknologier til udviklingen af forretningen. Herunder flere innovative projekter hvor Machine Learning, AI og Automation bliver afgørende.

Til en nyoprettet stabsfunktion vil du som Data Scientist være med til at understøtte og sikre en ambitiøs udvikling af nye produkter samt fremtidssikre eksisterende produkter. Det nye team kommer til at repræsentere de fire kerneafdelinger i virksomheden inden for ny teknologi: dataafdelingen, den digitale redaktion, udviklingsafdelingen og kundeafdelingen.

Som Data Scientist indgår du i et dynamisk team med andre specialister, hvor dit ansvarsområde bliver at indsamle og behandle store mængder data fra forskellige kilder, som skal omsættes til forretningsudvikling i og uden for mediekoncernen.

Dine arbejdsopgaver indebærer:

  • udvikling og vedligeholdelse af cloud data warehouse
  • udvikling af standardisering af data på tværs af kilder
  • opsætning af API integrationer til datakilder og platforme
  • dybdegående og eksplorative analyser
  • identificering af brugeradfærd og brugsmønstre
  • segmentering af kunde- og brugerdata
  • opsætning og vedligeholdelse af automatiserede datajobs.

Din arbejdsplads bliver i Odense.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis er du cand.scient inden for matematik eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet datamatiker eller datalog med nogle års erhvervserfaring, men du kan også have dine kvalifikationer andre steder fra.

Det forventes, at du har erfaring med behandling og analyse af store datamængder, og derfor har du både en analytisk og struktureret tilgang til komplekse problematikker. Din sans for detaljer gør, at du trives med opgaver, der kræver stor fordybelse og koncentration, ligesom du har stor interesse for dataanalyse og IT.

Ligeledes forventer vi, at:

  • du har arbejdet med dataintegration og opbygning af data warehouse. Har du erfaring med BigQuery og cloud-baserede databaser, vil det være en fordel
  • du kan SQL. Har du erfaring med webprogrammering og JavaScript, vil det være en fordel
  • du har kendskab til eller en naturlig interesse for Machine Learning og AI
  • du har erfaring eller kendskab til Google Analytics og Tag Manager eller øvrige produkter fra Googles tech stack.

Du formår at arbejde selvstændigt og målrettet, mens du stadig trives i samarbejde med et team.

Du tilbydes

Du tilbydes en udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder på en spændende og ambitiøs arbejdsplads. Du vil indgå i et uformelt miljø med dygtige og kvalitetsbevidste kolleger, hvor der lægges stor vægt på gode samarbejdsevner og vidensdeling. Som Data Scientist får du rig mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver, idet der er stor alsidighed og bredde i jobbet.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK