Area Manager

Brænder du for detailhandel og har du stærke kommunikationsevner?

Virksomheden

Panduro Hobby er absolut førende på forretningsområdet hobbymaterialer i Europa. Virksomheden driver 103 butikker i 6 forskellige lande og har i dag ca. 650 personer medarbejdere.

Der tilbydes et både bredt og dybt sortiment til alle, der har lyst til at skabe noget med hænderne. Sortimentet består af 10.00 artikler, hvoraf omkring en fjerdedel fornyes årligt.

Miljøet spiller en stor og afgørende rolle for Panduro Hobby i både stort og småt. Uanset om det drejer sig om at stille krav til leverandører, eller hvordan der håndteres tomme mælkekartoner efter frokost.

Panduro Hobby har en omsætning på SEK 845 mio., og familien Panduro leder og udvikler fortsat koncernen.

Du kan læse mere om virksomheden her.

Jobbet

Ca. 20 % af tiden kommer du til at tilbringe på hovedkontoret i Malmø, hvor du bliver en del af en velfungerende gruppe af Area Managers. Det bliver din opgave at koordinere kommunikation mellem hovedkontoret og butikkerne, og varetage administrative opgaver, som giver synergi for hele AM gruppen. Varetage opgaver og ønsker fra butik til hovedkontoret og være den, der samler trådene i forhold til vidensdeling og udvikling.

De resterende 80% af tiden er du i butikkerne, der alle er beliggende i Sverige, hvor du sparer med butikscheferne og hjælper med at optimere driften i de enkelte butikker. Du får en vigtig rolle som formidler af erfaring imellem butikscheferne, så alle lærer af succeser og fejltrin.

Din profil

Du har nogle års erfaring fra et tilsvarende job, hvor du har prøvet kræfter med budgetter og koncepter. Du har ligeledes solid erfaring med butiksarbejde – gerne fra en butik med mange varenumre og sæsonkampagner. Har du derudover en relevant handelsfaglig uddannelse, vil det være et plus.

Du skal yderligere:

  • trives med at være på farten og have ca. 35 overnatninger pr. år
  • være en god holdspiller, der kan sælge dine idéer og få dine kollegaer med dig
  • kommunikere klart og tydeligt
  • være praktisk anlagt og få tingene til at ske.

Du tilbydes

Du tilbydes et job i en unik virksomhed, der handler med kreative produkter til kreative kunder, hvilket naturligvis smitter af på medarbejderne.

Lønpakken er attraktiv med fast løn, fri bil og diverse goder.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK