Servicechef

Er du en dygtig servicechef, som trives med administrative opgaver, og som også er parat til at tage værktøj i hånden?

Virksomheden

Geberit-gruppen har aktiviteter verden over og er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi- og badeværelseskeramiksektorerne.

Produktionskapaciteten omfatter 30 produktionsanlæg, hvoraf de 6 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz og beskæftiger mere end 12.000 medarbejdere i over 50 lande. I 2017 genererede Geberit en nettoomsætning på 2,9 mia. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange.

Den danske organisation, som har ca. 50 medarbejdere, har hovedkvarter i Lystrup tæt ved Aarhus. I Danmark er koncernen mest kendt for de to brands Geberit og Ifö.

Læs mere om Geberit her.

Jobbet

Som servicechef hos Geberit bliver dit vigtigste ansvar at skabe en god kundeserviceoplevelse ved at sikre en optimal fordeling af ressourcer og en konsistent professionel kommunikation til såvel kunder og øvrige samarbejdspartnere.
Du bliver ansvarlig for serviceafdelingen i Danmark, der blandt andet håndterer reklamationer og goodwill-sager. Derudover er du leder for et team på tre eksterne serviceteknikere, hvor du får en væsentlig rolle i at udvikle teamet og følge op på konkrete aktiviteter. Du vil også selv – i et begrænset omfang – udføre service hos kunderne.

Med reference til Head of Customer Service and Logistics får du en stor kontaktflade internt og eksternt, blandt andet gennem et tæt samarbejde med teknisk salgssupport og de eksterne sælgere. Du udfører optimal planlægning, opsætter bonusmål og sikrer, at serviceafdelingen arbejder i henhold til koncernens servicestrategi, herunder at overholde kravene fra koncernen for indrapportering.

Dine ansvarsopgaver bliver derudover at:

  • Optimere og videreudvikle arbejdsprocesserne
  • Lede og fordele ressourcer så svartider og deadlines overholdes
  • Udfylde fyldestgørende rapporter
  • Godkende faktura fra kunder og eksterne servicepartnere
  • Stå for den direkte kontakt på store reklamationssager
  • Registrere og opdatere servicesager i CRM

Stillingen indebærer ca. 20 rejsedage om året. Jobbet er i Lystrup ved Aarhus.

Din profil

Den rette kandidat har relevant VVS-baggrund samt solid erfaring med service og ledelse. Du er en dygtig kommunikator, der formår at kommunikere klart og tydeligt, og du både taler og skriver flydende dansk og engelsk. Du møder kunderne i øjenhøjde og agerer altid professionelt og i henhold til servicestrategien. Som leder er du åben og direkte og forstår at understøtte, udvikle og motivere dit team. Du er opsøgende og kontaktskabende og trives godt med et bredt netværk.

Du tilbydes

Geberit er økonomisk velfunderet og har det nødvendige økonomiske råderum for fremtidig vækst. I jobbet som servicechef bliver du både personale- og serviceansvarlig og har dermed stor indflydelse på jobbets rammer og serviceafdelingens omdømme.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK