Projektleder

Er du en dygtig kommunikator og vant til at drive opgaver fra idé til eksekvering?

Virksomheden

STEP er et full-service kommunikationsbureau med kontorer i Odense, Svendborg, København, Viborg og Holstebro. Hovedkontoret er beliggende i Odense, og bureauet tæller mere end 140 medarbejdere. STEP er ejet af Danmarks andenstørste mediekoncern, Jysk Fynske Medier, men agerer 100 % medieuafhængigt.

Hos STEP er hele kommunikationspaletten samlet ét sted. Det betyder, at kunderne kan få hjælp til opgaver lige fra strategi og forretningsudvikling til konceptudvikling og contentudarbejdelse. Det hele baserer på indsigter og dybdegående research, og bureauet gør en dyd ud af at være på forkant med markedets nyeste tendenser. Derudover er STEP førende inden for influencer marketing, data driven digital marketing og marketplaces, og har desuden Danmarks hurtigst voksende netværk af micro influencers.

Du kan læse mere om STEP her.

Jobbet

Grundet en stigende kundetilgang udvides agency-teamet nu med endnu en dygtig projektleder. Projektlederens vigtigste ansvar bliver at føre de enkelte projekter sikkert i mål for kunderne. Du er med hele vejen fra idé til eksekvering og er dermed i berøring med projektet i flere faser. Vigtigst af alt er det store overblik, der hele tiden sikrer, at alt går efter planen.

Bureauet oplever stærk vækst, og derfor er der som ny projektleder mulighed for at komme med på en rejse, hvor du kan få medbestemmelse på processer og retning. Der er ikke to dage, der er ens, og kunderne spænder bredt.

Stillingen er i Odense.

Din profil

Den rette kandidat har minimum +3 års erfaring fra branchen, gerne fra et bureau. Du sidder højst sandsynligt allerede som projektleder i dag, men har mod på at prøve noget nyt.

Du er vant til at drive opgaver for etablerede brands, lige fra idé til eksekvering, og som projektleder er du struktureret og løsningsorienteret. Du er en dygtig kommunikator, som både kan skrive briefinger, styre budgetterne og navigere i spændingsfeltet mellem kunder, kontaktchefer og kreative. Du har en grundlæggende god forståelse for systemer – og elsker at arbejde i dem.

Som person er du optimistisk og forandringsvillig. Du arbejder selvstændigt og trives i en stilling med frihed under ansvar, hvor du har mulighed for indflydelse på eget job og teamets udvikling. Du er i det hele taget en teamplayer, der nyder at lykkes som samlet flok, og du besidder en stærk fællesskabsånd.

Du tilbydes

Som projektleder hos STEP træder du ind i en kultur, hvor der løftes i flok, og hvor det skal være sjovt at gå på arbejde. Bureauet er i rivende udvikling, og du får indflydelse på processerne og en alsidig hverdag med fuld fart på. Derudover får du god løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og ordentlige ansættelsesvilkår.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK