Økonomichef

Er du en dygtig leder med solid regnskabsforståelse, et kommercielt mindset og flair for effektiviseringer og optimeringer?

Virksomheden

Virksomheden er en mellemstor landsdækkende handelsvirksomhed med ca. 45 ansatte.

Virksomheden er en del af en større dansk handelsorganisation og har hovedkontor beliggende i Storkøbenhavn, hvor stillingen som økonomichef ligeledes varetages fra.

Jobbet

Som økonomichef får du en nøglerolle som en del af ledergruppen og med direkte reference til direktøren. Du bliver daglig leder for fire medarbejdere og får det overordnede ansvar for økonomifunktionen samt økonomiansvar for fem andre mindre virksomheder i samme koncerngruppe.

Du balancerer mellem den daglige drift, personaleledelse og driftsøkonomiske analyser og ledelsesrapporteringer. Du skaber gennemsigtighed i tallene og udfordrer og udvikler fremfor blot at vedligeholde.

Derudover tæller dine daglige arbejdsopgaver:

  • Måneds- og årsafslutninger
  • Budgettering og budgetopfølgning
  • Løbende optimering og automatisering af arbejdsgange via Dynamics 365
  • Finansbogholderi samt kreditor- og debitorstyring
  • Rapportering til moderselskab samt sparringspartner for direktionen og organisationen.

Din profil

Du har formentlig en HD(R) eller tilsvarende og nogle års erfaring fra en lignende stilling. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til handelsvirksomheder.

Det vigtigste er, at du har en kommerciel forståelse kombineret med en stærk regnskabsforståelse, som du kan sætte i spil på både et operationelt og strategisk niveau.

Som leder udvikler og motiverer du dit team, så I sammen skaber resultater. Måske har du allerede nogle års erfaring med ledelse, alternativt er du i dag Senior Business Controller, der er klar til dit næste karriereskridt og dermed har mod på ledelsesansvar. I hvert fald besidder du en stor samarbejdsvilje- og evne, som sammen med dine gode kommunikationsevner gør dig til en effektiv leder.

Strukturering, stabilitet og vedholdenhed er for dig essentielt, og du formår at bevare overblikket, selvom opgaverne er mange. Du er analytisk anlagt, og samtidig sikre du fremdrift og udvikling.

Du har stærke IT-kompetencer, særligt inden for Excel og ERP-systemer (gerne Dynamics 365).

Du tilbydes

Du kigger ind i en velkonsolideret virksomhed i en stabil branche. Stillingen som økonomichef giver dig muligheden for at få en central rolle i en virksomhed, hvor kulturen bærer præg af ligeværdighed og en uformel omgangstone.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK