Svensk medarbejder - Commercial Support Center

Vil du være med til at transformere en traditionel kundeservicefunktion til et moderne Commercial Support Center, og er du flydende på svensk i skrift og tale?

Virksomheden

NKT er en førende global leverandør til energisektoren. NKT designer, producerer og markedsfører højkvalitetskabler, tilbehør og løsninger til segmenterne, elektrisk infrastruktur, byggeri- og jernbaneindustrien.

NKT leverer kreative, højteknologiske og bæredygtige produkter, services og løsninger til deres kunder.

Du kan læse mere her.

Jobbet

Din vigtigste opgave bliver at være bindeled mellem NKT og virksomhedens mange svenske kunder. Du får ansvaret for ordrehåndteringen, herunder at hjælpe kunderne med at finde de rigtige produkter, beregne priser og følge leverancen, så kunderne føler sig trygge ved at handle med NKT.

Du bliver en del af Commercial Support Team, hvor kunden altid er i fokus.

Stillingen er placeret i Asnæs.

Din profil

Der kan være mange tilgange til stillingen, men det afgørende er, at du taler og skriver flydende svensk, og at du er kundeorienteret. Du skal gerne have erfaring med at arbejde i større IT-systemer – og gerne i SAP.

Dine kommunikative egenskaber er veludviklede, og du kan samarbejde på tværs af faglige og geografiske skel. Du er i det hele taget en teamplayer, der nyder at hjælpe dine kollegaer, og du besidder en stærk fællesskabsånd.

Du har en naturlig nysgerrighed overfor IT og tør kaste dig ud i nye programmer og processer.

Som person er du forandringsparat, idérig og ikke bange for at prøve noget nyt.

Du tilbydes

Du tilbydes en stilling i en international virksomhed med gode og velordnede arbejdsforhold. Virksomheden er i udvikling og midt i en større organisationsændring. For den rette person vil der være mulighed for både personlig og karrieremæssig udvikling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK