Product Director

Er du vækstorienteret, og formår du at omsætte din produkt-, bruger- og markedsviden til konkrete handlinger?

Virksomheden

AskCody er etableret i 2011 og har hovedkontor i Aalborg og et datterselskab i Boston, USA. Med 23 dedikerede medarbejdere udvikles, serviceres og sælges virksomhedens SaaS-platform, der er behjælpelige med alle organisatoriske aspekter inden for håndtering af møder. Siden virksomheden i 2017 blev VC-funded, har den vækstet markant årligt.

AskCody leverer en samlet løsning til Meeting Management bygget til Outlook og Office 365. Løsningen hjælper både globale og lokale virksomheder inden for den offentlige sektor, entreprise og produktion samt den finansielle sektor med at forenkle de mange administrative opgaver, der typisk er forbundet ved afholdelse af møder.

Platformen automatiserer og strømliner booking af mødelokaler og arbejdspladser, administrering af lokaleudstyr, bestilling af mødeforplejning og registrering af gæster ved ankomst. Kundeporteføljen består i dag af nogle af verdens største virksomheder i det meste af verden, og AskCody er på sit felt anerkendt som en af verdens førende leverandører.

AskCody er i rivende udvikling, og derfor søges nu også en Product Director som er tilstede på kontoret i Aalborg min. 2-3 dage om ugen. De resterende dage er der mulighed for hjemmearbejdsplads.

Du kan læse mere her.

Jobbet

Med reference til virksomhedens CEO bliver dit primære ansvarsområde som Product Director at udvikle og implementere produktstrategier, således disse følger den overordnede vision og målsætninger på både taktisk og operationelt niveau.

Du leder produktteamet, og tilfører viden fra et produkt- og brugerperspektiv. Teamet består i øjeblikket af fire personer, hvor din opgave bliver at strukturere og guide teamet gennem udvikling og udførelse af produktplaner og roadmaps.

Derudover er du med til at sikre prioritering ud fra et bredere forretningsperspektiv, som tilpasser sig både de tekniske prioriteter og virksomhedens mål.

Dine ansvarsområder dækker:

  • Assistere med business case-definitioner, -justeringer og -valideringer
  • Indsamle, analysere og implementere data fra kunder, stakeholders og interne interessenter
  • Lede produktlanceringer og go-to-market-lanceringsaktiviteter i samarbejde med marketing for at sikre en effektiv kommunikation
  • Sikre at den samlede organisation altid er opdateret på nye funktioner, releases, forventninger og status på produktet samt sikre en dyb forståelse for produktet
  • Facilitere et stærkt netværk mellem salg, marketing, udvikling og Customer Succes.

Din profil

Du har solid erfaring fra en lignende stilling, hvor du identificerer, bygger og lancerer en SaaS-løsning. Du er en erfaren leder, der har øje for talenter og formår at skabe en læringskultur, hvor medarbejderne udvikles.

I rollen som Product Director har du stor forståelse for og erfaring med agile udviklingsmiljøer og med at drive og udvikle en platform, som sælges til store, internationale virksomheder. Du har evnen til at oversætte og omsætte produktstrategi til konkrete implementeringsplaner, og du kan håndtere kundernes og markedet forventninger og ønsker til produktet i samspil med virksomhedens produktvision og nye teknologiske muligheder.

Som person har du et kommercielt mindset, skarpe analytiske evner, er selvkørende med et højt drive og trives i et dynamisk miljø. Du begår dig såvel internt som eksternt i en organisation, og du har særdeles gode præsentationskompetencer, både når det gælder tekniske præsentationer og på Executive niveau.

Dine stærke engelskkompetencer gør dig i stand til at kommunikere på forhandlingsniveau.

Du tilbydes

Du kommer med på en spændende rejse i en innovativ vækstvirksomhed, hvor tingene aldrig står stille, hverken nationalt eller internationalt. Du kommer tæt på direktionen og vil blive dennes sparringspartner i forhold til den fortsatte vækst og udvikling.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en organisation med flad struktur, uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK