Site Manager/projektleder

Er du en dygtig Site Manager/projektleder, som trives i et højt tempo, og som gerne vil teste sine evner i komplekse serviceprojekter på globalt plan?

Virksomheden

NKT er en førende global leverandør til energisektoren. NKT designer, producerer og markedsfører højkvalitetskabler, tilbehør og løsninger til segmenterne, elektrisk infrastruktur, byggeri- og jernbaneindustrien.

Virksomheden leverer kreative, højteknologiske og bæredygtige produkter, services og løsninger til deres kunder. Til service- og installationsafdelingen søger vi nu to nøglemedarbejdere.

Du kan læse mere her.

Jobbet

Som Site Manager/projektleder får du en nøgleposition i NKT’s projekter for kabler i service- og installationsafdelingen. Projekterne er hovedsageligt onshore men også offshore, hvor du har det overordnede ansvar for igangværende serviceaftaler.

Din opgave er at sikre, at NKT leverer god eftersalgsservice, og opfylder krav i henhold til samtlige involverede parter. Dermed er du også ansvarlig for udførelsen af nøglefærdige reparationsprojekter og heraf effektiviseringen af processer.

For at få succes i jobbet besidder du moderne ledelses- og motivationskompetencer og ved, at tydelig kommunikation er afgørende for at opnå resultater. Du har desuden evnen til at arbejde under pres uden at gå på kompromis med leverancer.

Din arbejdsplads bliver på NKT’s kontor i Brøndby, og du kan ligeledes forvente at have dage på de øvrige lokationer i Danmark. Derudover vil der være omkring 10-12 rejsedage om året.

Din profil

Du er enten stærkstrømsingeniør, maskinmester eller kommer fra en anden relevant baggrund, hvor du har erfaring med byggeri eller el- og maskinteknik. Derudover forventes der, at du har mindst 3-5 års erfaring med projektledelse i en international sammenhæng.

Jobbet kræver en profil, som har teknisk indsigt og praktisk erfaring. Derudover er det vigtigt, at du trives i et selvstændigt job, hvor du både tager ansvar og evner at træffe beslutninger.

Du taler selvfølgelig flydende dansk og engelsk, og det falder dig naturligt at indgå i et dynamisk og internationalt team.

Du tilbydes

En spændende mulighed for en karriere i et hurtigt voksende og højteknologisk miljø, hvor der er mulighed for personlig udvikling. NKT er absolut førende på sit felt og derudover en vigtig aktør i den grønne omstilling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK