Supply Chain-konsulent

Har du erfaring med supply chain og stor lyst til at arbejde som konsulent med implementering og support af ERP-kunder? Så har vi en spændende stilling hos en af Danmarks mest spændende IT-virksomheder.

Virksomheden

Curit er et ERP-konsulenthus med speciale i ERP-systemet IFS Applications. Curit ApS er etableret i 2003 af Aase Appel Steffensen og Carsten Kaaber, funderet på deres ekspertise og erfaring som IFS-konsulenter hos IFS Denmark.

Kundeporteføljen og den afledte opgavemængde har været støt stigende gennem årene, og heraf har Curit ApS vækstet og høstet succeser. Medarbejderantallet er bl.a. steget fra fire medarbejdere i 2003 til 25 i 2018, og der er indgået partnerskab med det norsk/svenske IFS konsulenthus Addovation. Virksomheden har modtaget Børsen Gazelle i både 2014, 2016 og 2018 og er kåret til Danmarks bedste ERP-virksomhed i Computerworld, samt tredje bedste IT-virksomhed i Danmark af Computerworld 2018.

Læs mere om virksomheden her.

Jobbet

Du vil arbejde med at skabe overblik og optimere processer og procedurer, som understøtter kundevirksomhedernes fortsatte vækst og udvikling. Jobindholdet og arbejdsopgaver afhænger meget af dine kompetencer og erfaring. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Deltagelse eller ledelse af ERP-implementeringer
  • Support af ERP-kunder efter implementering
  • Kundebehovsanalyser
  • Dokumentering af kundebehov og ønsker
  • Løsning af kunde-issues
  • Set-up, konfigurering og test af ERP-systemet
  • Data migration
  • Udvikling og test af kunderapporter
  • Udførelse af kundetest og træning af brugere.

Din profil

Du har erfaring med supply chain management, hvor du måske har arbejdet med optimeringsprojekter inden for metode, produktion og logistik. Du er en erfaren bruger af ERP-systemer og har enten erfaring med ERP implementering/support eller erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du har formentligt en uddannelse relateret til SCM/logistik.

Du har stor lyst til af arbejde som konsulent med implementering og support af ERP-kunder, hvor du evner at forstå kundebehov og relatere disse til software funktionalitet. Det faglige ansvarsområde bliver ret bredt, og vi forventer ikke, du har dyb erfaring med alle fagområderne.

Som person er du analytisk stærk og skifter ubesværet mellem daglig sparring med dine kollegaer og kunderne omkring supply chain. Du evner at arbejde selvstændigt og har en løsningsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer.

Du arbejder systematisk og struktureret, men du forstår også, hvad det vil sige at arbejde i en pragmatisk og handlingsorienteret organisation. Du tænker holistisk og evner at omsætte abstrakte problematikker og ideer til konkrete, værdiskabende projekter og løsninger.

Du tilbydes

I jobbet vil du have en bred kontaktflade internt og eksternt, og du vil oparbejde stor indsigt i kundernes forretningsgange. Den ambitiøse kandidat vil have gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en voksende IT-virksomhed.

Virksomheden tilbyder en spændende hverdag i en moderne virksomhed, der har nogle af Danmarks største virksomheder som kunder, og som er kendt for sin kvalitet og høje leveringsevne. Curit gennemgår i disse år en kraftig vækst og udvikling, som betyder, at kandidaterne kan se frem til at blive udfordret og udviklet både fagligt og personligt.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK