Key Account Manager

Kan du generere projektsalg til entreprisesegmentet?

Virksomheden

Elogic er en del af Elogic Group (tidligere Elogic Systems), som er Danmarks førende producent af eltavler, gruppetavler, styretavler, elskabe og kapslingsløsninger.

Elogics kompetence og erfaring kan spores mindst 40 år tilbage og på mange områder er produkterne de facto branchestandarden. Den store kompleksitet inden for produktsortimentet stiller store krav til virksomheden som leverandør.

Elogic er specialister inden for produktion af eltavler til industrien og installatørmarkedet. Produkterne er kendt for den høje kvalitet, hvor der kun anvendes kun anerkendte leverandører. Dermed kan Elogic både tilbyde et bredt standardprogram, samt kundetilpassede løsninger.

Læs mere om virksomheden her.

Jobbet

Til det strategisk vigtige entreprisesegment søges en Key Account Manager til projektsalg af eltavler, herunder fordelingstavler og gruppetavler til byggeri i områderne Fyn og Sjælland.

Med reference til salgschefen for Elogic får du ansvar for KAM-kunder i områderne. Som Key Account Manager vil du have fokus på relationsopbygning og -vedligehold, salg- og tilbudsgivning til el-installatører og entreprisekunder, hertil ansvar for at evaluere, sælge og udvikle alle byggeriopgaver i det benævnte område.

Salgsprocesserne er ofte længerevarende, men reaktionstiden i den enkelte salgsproces kan være kort og indebærer evnen til både at kunne handle hurtigt. Du kan skabe overblik og fokuserer på at opbygge og vedligeholde relationer, samt indgå i tekniske dialoger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Etablering af solid forståelse for kundernes behov, krav og forventninger
  • Udbygning af kundeporteføljen på baggrund af gensidigt tillidsfulde relationer
  • Drive salget igennem din tekniske baggrund og viden om automation og el-tavle løsninger
  • Sikring af tilfredse kunder, ofte i tæt samarbejde med Elogics projekt afdeling
  • Sikring af budgetter og indtjening på eget ansvarsområde
  • Etablering af salgsforecast.

I jobbet får du hjemmekontor, men har ugentlige møder i Elogics hovedsæde i Hornsyld.

Din profil

Vi forventer, at du har en relevant faglig uddannelse inden for el-området – el-installatør, automationsteknolog, maskinmester eller tilsvarende. Under alle omstændigheder har du solid KAM-erfaring med fordelings- og gruppetavler til byggeriet.

Du kan dokumentere erfaring med entrepriseprojektsalg, og du har allerede et godt etableret netværk i branchen og er derigennem også god til relationssalg. Sidst men ikke mindst kan du bl.a. lave arrangementstegninger.

Som er person er du:

  • Motiveret af samspillet mellem salg og teknik
  • Løsningsorienteret
  • Opsøgende og relationsskabende
  • Drevet af muligheder før begrænsninger
  • Vedholdende og tålmodig og formår at være sælgende og servicerende på samme tid
  • Struktureret og kan bevare overblikket, selv når der er travlt
  • Generel interesse i det tekniske område.

Du ser IT som et væsentligt arbejdsredskab og er dermed erfaren bruger af MSOffice og CRM/ERP-systemer, gerne Axapta.

Udover dansk kan du begå dig på engelsk i skrift og tale på et højt niveau. Hertil forventes det, at du bor enten på Fyn eller Sjælland.

Du tilbydes

Et udfordrende job, hvor du får store muligheder for at udvikle forretningsområdet og dig selv. Du bliver en del af et teknisk stærkt, internationalt team med et af branchens bedste produktporteføljer.

Du kommer til at indgå i en meget kompetent organisation, hvor du vil være i tæt samarbejde og opnå sparring gennem projekt- og serviceafdelingerne i Hornsyld og designteamet i Polen.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK