Area Sales Manager

Kan du eksekvere salgsstrategien for Triarca A/S på det svenske marked?

Virksomheden

Triarca A/S er en del af Elogic Group, som er Danmarks førende producenter af eltavler og kapslingsløsninger. Produkterne er vitale, når national infrastruktur (el, kommunikation, data og fiber) skal etableres. Elogic Group har produktion i både Danmark og Polen, hvorfor de i dag beskæftiger ca. 230 medarbejdere, heraf 150 medarbejdere på fabrikken i Polen og 80 medarbejdere i det nyrenoverede og moderne hovedsæde i Hornsyld.

Triarca A/S beskæftiger sig udelukkende med kapslingsløsningerne og Elogic med eltavler. Virksomheden udvikler og sælger kabelskabe samt el-komponenter til elforsyningsselskaber. Virksomheden er én af de førende leverandører af kabelskabe i Europa, og alle skabene fremstilles i egne produktionsfaciliteter i Danmark. Triarca A/S leverer kvalitetsprodukter, og har stor erfaring inden for fremstilling af effektive løsninger til el-distributionsnetværket.

Læs mere om Triarca og produkterne her.

Jobbet

Overordnet skal du tage ejerskab for hele salgsprocessen, fra opsøgende dialog til eksekvering af salget, og efterfølgende vedligehold af kunden. Fokusområdet vil være forsyningsområdet.

Konkrete opgaver indbefatter:

  • Sikre kendskab og salg af kabelkapslinger og el-komponenter til elforsyningsselskaber i Sverige
  • Sideløbende sikre, at relevante el-tekniske entreprenører kender Triarca A/S
  • Sikre et positivt samarbejde med de betydende infrastruktur-grossister på det svenske marked
  • Hertil videreudvikling af den fastlagte salgsstrategi.

Din profil

Du har højst sandsynligt en faglig uddannelse (elektroteknisk) som elektriker, el-installatør (Allmän Elbehörighet ”Auktorisation AL”) eller ingeniør kombineret med en kommerciel uddannelse f.eks. HD(A).

Du kommer hertil med minimum 5 års dokumenteret salgserfaring, og gerne med relationer til el-forsyningsselskaber og el-teknik entreprenører.

Det er afgørende, at du har indgående viden om elforsyningssektoren. Hertil har du en stor interesse for teknisk løsningssalg og elforsyningsområdet generelt.

Som person er du:

  • vedholdende og tålmodig ift. langsigtet salg
  • udadvendt og har drive
  • selvkørende og proaktiv
  • robust
  • struktureret
  • i stand til at bevare overblikket i pressede situationer.

Det er afgørende, at du har erfaring og trives med at arbejde uden fysisk at være tæt på resten af organisationen og dermed dine kolleger.

Du ser IT som et væsentligt arbejdsredskab, og er dermed en erfaren bruger af MSOffice og CRM/ERP-systemer (gerne Axapta).

Du bor enten i Sverige (Sydsverige) eller i Københavnsområdet, og du kan begå dig på svensk på et højt niveau i skrift og tale. Hertil engelsk i skrift og tale.

Du tilbydes

Et særdeles spændende og udfordrende job, hvor du får stor mulighed for at udvikle forretningsområdet og dig selv. Du bliver en del af et teknisk stærkt og internationalt team med et af branchens bedste produkter, og førende på kvalitet samt løsninger. Virksomheden står stærkt på det danske marked, og dette skal udvides til resten af Skandinavien.

Organisationen har stor erfaring inden for løsninger til el-distribution og kommunikationsnetværk, der hersker et stærkt bagland/back up fra organisation i Hornsyld.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK