Forretningsudvikler

Motiveres du af at arbejde med investeringer i nye virksomheder og organisationens egne forretningsidéer?

Virksomheden

GateHouse Group er specialiseret i udvikling og salg af teknisk software og systemintegration til avancerede systemer inden for sporing, styring og kommunikation. GateHouse er stiftet i 1992, er 100% danskejet og har i alt ca. 40 højtuddannede medarbejdere, som arbejder på kontoret i Nørresundby.

GateHouse er inddelt i tre selvstændige forretningsområder: Telecom, Maritime og Defence. Siden 2016 har der desuden været fokus på udvikling og exit af forretninger, og senest er der gennemført et vellykket exit i december 2018. Ambitionen er at gentage dette, og derfor investerer GateHouse i nye virksomheder og egne forretningsideer.

Afdelingen Business Development supporterer på tværs af organisationen, og har til formål at skabe fundamentet for vækst af forretningen. Opgaven er at identificere og analysere forretningsidéer og udarbejde de nødvendige business cases. Målet er at skabe et samlet overblik over hvilke investeringer organisationen kan indgå i, og på objektiv basis skabe beslutningsgrundlaget for at vælge de rigtige business cases og investeringer.

Læs mere om projektet her og virksomheden her.

Jobbet

Med udgangspunkt i et stærk forretningsmæssigt mindset identificerer Business Development nye udviklingsmuligheder inden for virksomhedens fokusområde, som er B2B softwareløsninger, primært til den globale maritime verden og satcom industrien.

Ansvarsområdet består i at kortlægge markedsmuligheder ved hjælp af markedsanalyser, kundeinterviews, viden om trends, desk research m.m. – og på baggrund heraf udarbejde business cases og andre strukturerede præsentationer til senior stakeholders. Opgaverne vil både være vurdering af konkrete forretningsidéer, og bredere analyser af markedssegmenter med henblik på at identificere eventuelle forretningsmuligheder.

Som forretningsudvikler arbejder du med investeringer i nye virksomheder og organisationens egne forretningsidéer.

Til at styrke perspektivet på nye markeder, søges en stærk forretningsudvikler. Du skal både have flair gennemførelse af markedsanalyser, og kunne foretage en undersøgende samt kvalitativ funderet indsats på et givent marked.

I denne stilling bevæger du dig mellem markedsanalyse og Business Development. For at kunne etablere grundlaget for nye forretningsidéer og udvælgelsen af disse, besidder du stærke analytiske kompetencer og har en kommerciel forståelse.

Jobbet kræver en høj grad af selvstændighed. Derudover vil du samarbejde med interne tekniske eksperter, marketing, finans og sparring samt resten af Business Development afdelingen. Du vil også deltage ved kundebesøg, messer, konferencer og lignende.

Din profil

Vi lægger stor vægt på din erfaring med forretningsudvikling og etablering af forretningsrelationer. Du har højst sandsynlig en akademisk baggrund som ingeniør, cand.merc. eller lignende. Derudover har du mindst 5-10 års relevant erhvervserfaring, fra f.eks. IT/softwarebranchen eller konsulentbranchen.

Du har stor forretningsforståelse og et drive, som er nødvendigt for at tilvejebringe investeringsemner, investorer mm.

Du er skarp til at gennemskue det overordnede niveau af en software løsning. Din tilgang til opgaven er struktureret, og du er i stand til at udarbejde præcise beslutningsoplæg/business cases for de forskellige forretningsidéer.

Vi forventer, at du har en solid viden og erfaring med afdækning af kundebehov igennem kvalitative analysemetoder.

Du er en skarp kommunikator både mundtligt og skriftligt, og kan omsætte komplekse facts og økonomiske kalkulationer til indsigtsfulde præsentationer/beslutningsoplæg.

Vi søger en teamplayer, som også evner at arbejde selvstændigt for at udvikle et professionelt, positivt og inspirerende arbejdsmiljø.

Du er empatisk, velformuleret, analytisk tænkende og har teknisk forståelse. Derudover besidder du evnen til at se konkrete forretningsmuligheder og kan forholde dig kritisk til andres idéer.

Som person har du gennemslagskraft, men fastholder altid et godt humør. Udover din store arbejdskapacitet og drive, eksekverer du dine opgaver med høj kvalitet.

Du tilbydes

Du bliver en del af en innovativ virksomhed i vækst, hvor tingene aldrig står stille - hverken nationalt eller internationalt. Dine kollegaer er altid imødekommende og kompetente samt engagerer sig i deres opgaver.

Gatehouse Group tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en organisation med flad struktur, hvor omgangstonen er uformel og der er kort fra tanke til beslutning. Der er rig mulighed for frihed for at du kan medvirke til skabelsen af gode og synlige resultater for Gatehouse Group.

Du vil desuden få attraktive ansættelsesvilkår, der matcher dine kompetencer. Der kan forventes ca. 20-30 rejsedage om året.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK