Designchef

Excellerer du inden for grafisk design og vil du have ansvaret for et team af 8 dygtige designere og Art Directors? Så er du måske vores nye designchef.

Hvad søger vi?

Vi søger en ambitiøs designchef til et af Aalborgs mest anerkendte bureauer. Som designchef bliver du ansvarlig for den faglige ledelse af et hold på 8 medarbejdere. Det bliver din opgave at holde et højt fagligt niveau og inspirere dine medarbejdere til at levere nyskabende, nutidige og skarpe grafiske kommunikationsløsninger, identiteter og brands. Du er både fagligt dygtig og ved, hvad der skal til for at hæve vores designløsninger. Som bureau har vi høje forventninger til konceptuelt stærke løsninger og kvalitet i eksekveringen – det forventer vi også, at du har.

Hvem er du?

Som designchef forventes det, at dit håndværk er helt i top, og at du følger med tiden og søger ny viden. Du har i forvejen gode faglige lederkompetencer eller lyst til at udvikle dig til at blive en dygtig og motiverende leder.

Du kommer med solid bureauerfaring og kender til en spændende og uforudsigelig hverdag. Du trives med den gode kundedialog og kan argumentere for dine og dit teams designvalg.

Din interesse, nysgerrighed og forretningsforståelse gør, at du kan sætte dig ind i kundens verden og ser muligheder fremfor begrænsninger.

I din dagligdag vil du komme til at arbejde tæt sammen med både digitale og konceptuelle kollegaer, hvor jeres fælles bidrag gør den store forskel for resultatet. Samarbejde er for bureauet en vigtig succesfaktor, ikke blot internt, men også i samarbejdet med kunden. Du har derfor en naturlig lyst til at indgå i en teambaseret arbejdsform og tage ansvaret for udviklingen af identitetsdesign og visuel kommunikation, som er baseret på indsigt og i tråd med kundens DNA og værdier. Du har allerede udviklet logoer, navnetræk og brands, kan udtænke koncepter på brand- og kampagneniveau, og du udvikler løsninger, der fungerer på tværs af medier. Du er detaljeorienteret nok til at sikre, at projektet bliver fulgt til dørs og leveret i høj kvalitet. Du har erfaring med at gennemføre større og mindre projekter i samarbejde med design-teamet, strategikonsulenter, tekstforfattere og webudviklere.

Du skal som person kunne lide at være i tæt dialog med dine kollegaer, da meget af din succes vil kunne afspejles i dine medarbejdere. I vil i fællesskab stræbe efter de bedste resultater.

Som faglig ansvarlig kan du desuden tjekke følgende af:

  • God kommunikator og leder, der kan opbygge tillidsskabende dialoger
  • Motivator med fokus på samarbejde og sparring
  • Løsningsorienteret og evner at give og modtage ærlig og konstruktiv feedback
  • Balancerer fint mellem identitetsdesign, typografi, layout mv.
  • Solid bureauerfaring – enten som fagchef eller tronfølger
  • En imponerende portfolio
  • Brænder for at flytte designprofilen i bureauets løsninger til et endnu højere niveau.

Du tilbydes

Du tilbydes en spændende stilling med både fagligt ansvar og ledelsesansvar i en virksomhed, hvor det sociale og kulturelle vægter lige så højt som det faglige.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK