Segmentdirektør, Industry

Du får det samlede P/L-ansvar for Industry segmentet, hvor du går i spidsen for segmentets strategiske, taktiske og operationelle udvikling.

Markedsledede international koncern

Desmi Pumping Technology A/S er en global virksomhed med speciale i udvikling, fremstilling, salg og servicering af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine & Offshore, Industri, Olieopsamling, Forsvar, og Forsyning.

Virksomheden har hovedsæde i Nørresundby med flere afdelinger i Danmark. Internationalt har virksomheden selskaber i femten lande.

Desmi Pumping Technology A/S er en del af DESMI-koncernen og beskæftiger 900+ medarbejdere worldwide, heraf er 300 i Danmark.

Stærk leder, der kan eksekvere og samarbejde

Til at styrke den globale salgsindsats for markedssegmentet Industry søger Desmi Pumping Technology en segmentdirektør, der skal sætte retningen for den kommercielle udvikling. Du refererer til selskabets Managing director og varetager ledelsen af et kompetent salgsteam på 8 medarbejdere i Nørresundby og +50 medarbejdere worldwide via datterselskaber samt distributører og forhandlere.

Der er lagt ambitiøse mål for området, som du, i tæt samspil med din egen organisation og dine kollegaer på tværs af værdikæden, er ansvarlig for at indfri.

Et centralt element for den fremtidige vækst er et øget fokus på applikation/løsnings- og systemsalg af færdige pumpeløsninger. Under rejsen mod dette varetager du selv et antal Key Accounts, ligesom operationel deltagelse i salgsaktiviteter er elementært.

Motiverende og præstationsorienteret med international erfaring

Du er udadvendt og tillidsskabende, har empati og en naturlig ligeværdig tilgang til andre. Du opfattes som en involverende leder med et smittende engagement, der skaber energi og har let ved at få dine medarbejdere med på din vej.

Din uddannelsesmæssige baggrund er forventeligt teknisk, som maskiningeniør eller maskinmester, kombineret med en kommerciel overbygning inden for business eller ledelse. Vigtigst er, at du har omfattende branchekendskab og dermed dyb indsigt i industrien.

Tilsvarende har du fra en lignende stilling opbygget solid ledelseserfaring og kan dokumentere dine resultater. Dit strategiske mind-set gør dig i stand til at arbejde målrettet med øje for markedsudvikling, samtidig med at du bevarer det samlede overblik over din organisation.

Du står dermed over for en unik mulighed for at få en central rolle i DESMIs fremadrettede succes.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK