Full Stack-udvikler med passion for ny teknologi

Brænder du for at arbejde med ny teknologi og muligheden for at skabe stærke kvalitetsprodukter?

Jobbet

Vi søger en engageret Full Stack-webudvikler, der brænder for at arbejde med ny teknologi og muligheden for at skabe stærke løsninger til vores brugere.

Du kommer ind i en virksomhed, der arbejder med de nyeste teknologier og investerer massivt i udvikling. Du bliver en del af den hastigt voksende udviklingsafdeling hos Jysk Fynske Medier, som i dag består af 35 medarbejdere. Arbejdspladsen finder du i JFMs mediehus i Odense centrum.

Du bliver del af et hold på 12 udviklere og 3 projektledere, og du kommer til at arbejde tæt sammen med redaktionelle medarbejdere, designere og vores operationsafdeling.

Holdet har det samlede ansvar for udviklingen af Jysk Fynske Mediers redaktionelle sites og dertil det spritnye egenudviklede cms, som alle vores redaktionelle produkter bygger på. Hertil har vi et par andre mediehuse som vores kunder.

Vi arbejder med scrum og håndterer opgaver i jira. Du kommer til sammen med dit team at løse alt fra større samlede projekter til mindre opgaver og bugs.

Din profil

Som person er du engageret og har øje for detaljer, og så brænder du for at skabe innovative og gennemskuelige løsninger på komplekse problemstillinger. Du evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar for de stillede opgaver, men du er også en konstruktiv teamplayer, der trives i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og produktejere.

Du er passioneret omkring webteknologi, og du ser det som en naturlig del af din hverdag at holde dig ajour med den nyeste viden inden for feltet. Har du denne passion, er det mindre vigtigt, om du er uddannet datalog, har en bachelor i softwareudvikling eller selv har tillært dig samme viden – det, der forventes, er, at du har styr på styr på dit fag, er fagligt nysgerrig og holder dig opdateret.

Vi arbejder på en egenudviklet PHP7.2 platform, hvorfor flere års erfaring med sproget er et must.

Tech stack:

  • PHP (7.2+)
  • Codeception
  • TypeScript (ES6) + Preact
  • SCSS (BEM)
  • PostgreSQL

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:

  • nginx
  • webpack
  • Continuous integration

Du tilbydes

Der tilbydes en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst mediehus. Som Full Stack-webudvikler hos Jysk Fynske Medier bliver du en del af en innovativ og dynamisk udviklingsafdeling, hvor der er en fantastisk god holdånd og god mulighed for teknisk sparring og personlig udvikling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK