Backend PHP-udvikler til in-house udvikling i vækstvirksomhed

Vil du lave in-house udvikling i en Aalborgensisk underholdningsvirksomhed? CEGO A/S har kurs mod nye væksteventyr og leder efter dig, som søger frihed og ansvar!

Livet som backend PHP-udvikler

Du vil indgå i et veletableret team af backend-udviklere, hvor du sammen med dine kollegaer er med til at udvikle og drifte platformen. Herudover arbejder du med integration af casino-spil, integration af eksterne løsninger (via REST, SOAP osv.) samt systemer til administration og rapportering.

Du får en spændende hverdag i et levende og uformelt arbejdsmiljø, hvor du arbejder efter agile principper i små specialiserede teams. Du planlægger selv din arbejdsdag, og det er i høj grad op til dig at tage ansvar for at definere og løse de opgaver, som du arbejder med. Derudover er du både en teamplayer og en god sparringspartner.

CEGO udvikler stort set alt in-house, og du vil arbejde med en spændende stack af open source-sprog og teknologier. CEGO moderniserer løbende deres stack og udviklingsmetodik, så du får rig mulighed for at byde ind, hvis du har noget spændende med i bagagen.

Nysgerrig og teknisk drevet udvikler

Vi forventer, at du er teknisk stærk, og det er en fordel hvis du:

  • Mestrer et eller flere high-level sprog, gerne PHP
  • Har erfaring med databaser som MySQL, CockroachDB eller lign.
  • Har kendskab til versionsstyring i Git samt code reviews i Github/GitLab
  • Har kendskab til eller erfaring med Kafka
  • Har kendskab til CI/CD, herunder testing, QA, eller lign.
  • Har kendskab til Docker og Docker Swarm.

Som person kendetegner det dig, at du:

  • Er en holdspiller
  • Kan tage ansvar for dine egne opgaver
  • Er selvkørende og igangsættende
  • Er god til at tage imod og give konstruktiv kritik.

Byens bedste udsigt og gode kollegaer

Fra din arbejdsplads får du byens bedste udsigt og kollegaer, som altid er klar til at sparre med dig. Du får en høj grad af frihed under ansvar, fleksible arbejdstider, og virksomheden har ikke langt fra idé til handling. Teamet er en del af en vagtordning, som du også har mulighed for at deltage i. Du tilbydes en fast løn med pension, sundhedssikring og ikke mindst en lækker kantine med morgenmad, frokost, etc., samt en lang række sociale aktiviteter som en naturlig del af hverdagen.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK