Målrettet og serviceminded Technical Product Manager

Har du en stærk el-teknisk viden om særligt kabler? Og evner du at se muligheder for produktoptimering og -udvikling gennem en god forståelse for markedet og kundernes behov? er du måske den, vi leder efter.

Du er den tekniske ekspert

Som Technical Product Manager på det nordiske marked har du stor viden - eller kan tilegne dig den - om installationskabler til byggebranchen og 1 kV kabler til grossister og installatører i Skandinavien (Danmark, Sverige, Norge, Finland), og du arbejder tæt sammen med det resterende Product Management-team for Europa.

Nøgleopgaver for stillingen:

  • Håndtering af produktdata
  • Teknisk support til sælgere og kunder, herunder beregninger og dimensionering af kabelløsninger
  • Anbefaling af optimerede kabelløsninger til kunderne, i henhold til de enkelte landes bekendtgørelser
  • Teknisk forberedelse af produktuddannelse og markedsføringsmateriale
  • Samarbejde og sparring med resten af ​Product Management-teamet.

Stillingen er beliggende i Asnæs.

Teknisk specialist med kommerciel interesse

Du har en el-teknisk baggrund, gerne som elektriker med en overbygning som el-installatør eller har en bacheloruddannelse inden for et af el-ingeniørfagene. Vi søger en person med erfaring inden for Product Management, og som samtidig kan se muligheder for produktoptimering og -udvikling gennem en god forståelse for markedet og kundernes behov. Som person er du målrettet, og skaber med dit drive gode resultater.

Derudover matcher du følgende:

  • Selvstændig og eksekverende
  • Resultatorienteret og omstillingsparat
  • Pålidelig teamplayer.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • Kompetencerne til at skrive og tale flydende engelsk
  • Evnen til at tale og forstå nordiske sprog
  • Erfaring med MS Office-applikationer

Du skal forvente ca. 25 rejsedage om året.

Er du en af nutidens visionære?

Der er ikke som sådan nogen standard medarbejderprofil, og alle medarbejdere hos NKT bringer forskellige kompetencer til bordet. Det er det, der gør arbejdet hos NKT udfordrende og meningsfuldt.

Du tilbydes en stilling i en global virksomhed, der er i front i forhold til den grønne omstilling. NKT ved, at der aldrig opnås fremskridt ved at stå stille, derfor rummer stillingen store muligheder for både personlig udvikling, faglig udvikling og karrieremæssigt.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK