Teknisk salgskonsulent til Distrikt Nordjylland

Har du en VVS-baggrund, og drømmer du om at blive ambassadør for et af Europas mest eksklusive brands inden for højteknologiske VVS-produkter?

Læs mere om Geberit her.

Målrettet og struktureret med teknisk forståelse

Som Teknisk salgskonsulent er din overordnede mission at skabe og vedligeholde kunderelationer med primært fokus på vvs-installatører. Med dit drive og dit særlige salgstalent er du nøglespilleren, som udvikler og driver planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen på salgsaktiviteterne. Alt dette gør du i tæt samarbejde med salgschefen og de øvrige kollegaer fra salg, produkt og marketing.

Dine konkrete fokusområder i hverdagen bliver, at:

  • Stå i spidsen for en optimal præsentation og tilstedeværelse af Geberits produkter hos primært vvs-installatørerne og vvs-grossisterne
  • Sikre implementering af Geberits løsninger i projekter og opfølgning, og i den sammenhæng holde overblik over salgspipeline og projekterne i dit distrikt
  • Udvikle og vedligeholde egen kundeportefølje i dit distrikt
  • Afholde kundearrangementer i form af seminarer og kurser i Danmark samt fabriksbesøg i Europa
  • Uddanne og træne kunder i Geberits produktportefølje og løsninger i Geberits kompetencecentre, som er beliggende i Albertslund og Lystrup ved Aarhus
  • Deltage i messer og udstillinger
  • Sikre effektiv besøgsplanlægning
  • CRM-systemet er opdateret mht. besøgsrapporter, stamdata, projekter osv.
  • Vejlede og rådgive omkring montage, regler og standarder.

Du refererer til Geberits BtB Sales- & Project Manager og bliver en del af et veletableret og velfungerende BtB-salgsteam, som driver salget af Geberits innovative sanitetsløsninger på landsplan. Du arbejder på hjemmekontor.

Veludviklet salgsgen og en stærk evne til at opbygge relationer

Din uddannelsesbaggrund er vvs-teknisk, og du har praktisk erfaring med salg af produkter til BtB-segmentet inden for vvs-, byggeri- og/eller konstruktionsbranchen. Desuden har du et veludviklet salgs- og rådgivende gen, som du brænder for at sætte i spil i samarbejdet med vvs-installatører og grossister. Du besidder en naturlig evne til at skabe og udvikle stærke kunderelationer, og du får de vigtige detaljer med i både planlægningen og udførelsen af dine aktiviteter. Teamwork prioriteres højt i Geberit og dit fokus på kvalitet og fremdrift gør, at du naturligt inddrager eller sparrer med kolleger i virksomheden.

Du sætter en ære i selv at være fagligt kompetent, og du investerer derfor de nødvendige ressourcer i hurtigt at opbygge kompetencer, når du starter i jobbet.

Vi forestiller os desuden, at du er:

  • Præget af et højt energiniveau
  • Udadvendt
  • God til at kommunikere
  • Målrettet og struktureret
  • Selvkørende og teamorienteret.

Arbejdsmiljø karakteriseret af åbenhed, humor og godt kollegaskab

Du tilbydes en selvstændig og dynamisk jobfunktion i et sundt arbejdsmiljø. Attraktiv lønpakke (inkl. pension og fleksibel bilordning) som matcher dine kvalifikationer.

Geberit er stolte af egne produkter – og med god grund! Geberit er kendt for tilfredse kunder og anerkendes bredt for produktkvalitet og evnen til at levere service i verdensklasse. I stillingen vil du desuden have god mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK