CORONA, COVID-19

I Curia følger vi selvfølgelig myndighedernes restriktioner, og vi arbejder derfor 
på andre metoder end under "normale" omstændigheder.

 

Vi er dog stadigvæk 100% til rådighed for dig - så uanset om du er kunde eller kandidat, kan du kontakte os, præcis som du plejer. Vi fortsætter alle igangværende rekrutterings- og outplacementprocesser via de digitale medier, og tilsvarende står vi klar til at igangsætte nye opgaver.

Sales Director – involverende leder, der går forrest

Kan du med dit kommercielle mindset omsætte kundens behov til konkrete løsningsforslag? Og formår du samtidig at få din salgsorganisation med dig?

Uudnyttet salgspotentiale i hele Europa

Stillingen som Sales Director er nyoprettet for at øge den internationale salgsindsats, og du får dermed ansvaret for etableringen af en større kundeplatform. I samarbejde med agenter, forhandlere og Sales Managers identificerer du muligheder, lægger planer for indsatserne og er også selv eksekverende i forhold til kundemøder.

Dine nøgleopgaver er:

  • Internationalt operationelt salg både direkte til kunderne og via forhandlernet
  • Motiveret ledelse af både egen salgsorganisation, agenter og forhandlere
  • Pipeline-management med fokus på vækstmål og eksekvering af handlingsplaner.

Der er i høj grad tale om løsningssalg, og din mission er derfor at indgå i tæt dialog med kunderne, forstå deres produktionsmæssige udfordringer og på baggrund af dette skabe forståelse for Palcuts løsninger.

Du vil opleve stor support fra både dine teknisk stærke kollegaer i udviklingsafdelingen og din inddragende og salgsmindede CEO.

Din base bliver lokationen i Holstebro med en del rejseaktivitet rundt i Europa.

Kundefokuseret og handlekraftig

Det er essentielt for din succes, at du både understøtter og coacher salgsteamet på en dynamisk, empatisk og inkluderende måde og samtidig sikrer en fokuseret indsats for at opnå målbare resultater.

Det er afgørende, at du har erfaring med end-of-line-udstyr og eller packaging. Derudover har du forventeligt følgende kompetencer:

  • Teknisk uddannelse med en kommerciel overbygning
  • Solid ledelseserfaring – også fra distancen
  • Omfattende erfaring med internationalt salg
  • Dokumenteret salgserfaring via forhandlere og agenter
  • Indsigt i den samlede værdikæde i en produktionsvirksomhed.

Naturligvis er du også udadvendt og engageret, så du med dine stærke kommunikative evner på både dansk og engelsk formår at opbygge tætte relationer på tværs af landegrænser og kulturer.

Rødder i det vestjyske med sunde værdier

Det handler om at skabe vækst og dermed øget indtjening, men holdningen i Palcut er også, at der skal være god balance mellem arbejds- og privatliv. Du træder dermed ind i en markant kultur, hvor der er store frihedsgrader og kort vej fra idé til beslutning – og hvor du kan opleve humoristiske indslag på en ellers kedelig tirsdag!

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK