Produktionschef i vækstvirksomhed

Vil du have et særdeles spændende job i en vækstvirksomhed med betydelige faglige og personlige udviklingsmuligheder? Så har du muligheden her!

Du bliver leder for den samlede produktion

Med reference til den adm. direktør/medejer har du det samlede ansvar for produktionen af de ordrer, som virksomheden optager, herunder for produktionsøkonomien i de enkelte projekter, kvalitet og levering i henhold til kalkulation og aftale med kunden.

Som produktionschef varetager du følgende opgaver:

  • Den daglige og direkte ledelse i samarbejde med de 3 koordinerende medarbejdere for komponentafdeling, montage og automatikområderne
  • Planlægge produktionen i henhold til de optagne ordrer og de aftalte kvalitets- og leveringsbetingelser
  • Kundekontakt i forbindelse med produktion og levering, herunder dialog med kundens projektleder
  • Fragtkoordinering, herunder indkøb af fragt
  • Udvikling af produktionens effektivitet og produktivitet, herunder løbende forbedringer, layout, maskinudvikling, make-buy analyser, fastholdelse og videreudvikling af 5S principper, tavlemøder mv.
  • Udvikling af medarbejdere såvel fagligt som holdningsmæssigt (kultur), lærlinge, MUS mv.
  • Indkøb af forbrugsmaterialer og ikke projektspecifikke råvare og halvfabrikata.

Du har desuden budgetansvar for de indirekte produktionsomkostninger, samt for indkøb, forbrug af hjælpematerialer og transport.

Har du en håndværksmæssig baggrund? Og kan du sætte retningen for dine medarbejdere?

Du har suppleret din håndværksmæssige baggrund med en relevant uddannelse som maskinmester, maskintekniker eller lignende. Derudover har du meget gerne erfaring med tyndpladeproduktion og montage.

Det vil være en klar fordel hvis du har kendskab til køleteknik, styring og regulering af tekniske anlæg samt naturligvis til ventilationsbranchen.

Du kan dokumentere ledelseserfaring fra relevant produktionsmiljø, hvor produktionsplanlægning har været en væsentlig del af ledelsesopgaven. Du er vant til at omgås tekniske medarbejdere med håndværksmæssig baggrund.

At være leder er naturligt for dig, da du hjælper dine medarbejdere med at vokse ved en tydelig og direkte ledelse, hvor du har fokus på gensidig respekt og gode arbejdsforhold. Når udfordringer skal omsættes til løsninger, bruges evnen til at tænke i helheder og skabe overblik i pressede situationer, kombineret med en skarp analytisk sans – som du selvfølgelig mestrer.

Som person er du:

  • Energisk, udadvendt og har gå-på-mod
  • Pligtopfyldende og går gerne den ekstra mil for at sikre succes
  • Struktureret og systematisk, og har sans for detaljen.

Derudover formår du samtidig at stå oprejst og bevare overblikket – også når det går stærkt. Du skal være i stand til at udfordre den resterende ledergruppe, herunder den adm. direktør. Sidst men ikke mindst er du en god og troværdig kommunikator.

Bliv en del af en vækst virksomhed med højt til loftet

Du tilbydes et særdeles spændende og selvstændigt job med betydelige faglige og personlige udviklingsmuligheder. NB Ventilation har inden for de seneste par år præsteret en betydelig vækst, som forventes at fortsætte.

Du får gode muligheder for at medvirke direkte og aktivt til den fortsatte udvikling og professionalisering af virksomheden. Derudover bliver du en del af en organisation med flad struktur, uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser – og det kan altså mærkes i hverdagen!

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK