CORONA, COVID-19

I Curia følger vi selvfølgelig myndighedernes restriktioner, og vi arbejder derfor 
på andre metoder end under "normale" omstændigheder.

 

Vi er dog stadigvæk 100% til rådighed for dig - så uanset om du er kunde eller kandidat, kan du kontakte os, præcis som du plejer. Vi fortsætter alle igangværende rekrutterings- og outplacementprocesser via de digitale medier, og tilsvarende står vi klar til at igangsætte nye opgaver.

Servicechef, som motiveres af tekniske installationer og administrative opgaver

Har du lyst til at lede et mindre team af erfarne serviceteknikere inden for tekniske installationer i bygninger og samtidig sikre den nødvendige administration i forbindelse med serviceopgaver og reklamationer?

Et job med fokus på udvikling og samarbejde

Du får ansvaret for at drive og videreudvikle serviceafdelingen på det danske marked. Du får den direkte ledelse af et mindre team, og derudover får du ansvaret for samarbejdet med eksterne servicepartnere i Danmark.

Du varetager også den administrative del af serviceopgaverne samt eventuelle reklamationssager.

Ved eventuelle større reklamationssager vil du blive tovholder, og i samarbejde med koncernens øvrige selskaber i udlandet sikre den rette kommunikation til kunden og internt i virksomheden.

Stillingen indebærer ca. 20 rejsedage om året. Du får base på det danske hovedkontor i Lystrup nær Aarhus.

Teknisk profil med stærke kommunikationsevner

Du har følgende kompetencer:

  • Du har erfaring fra den tekniske installationsbranche - måske en teknisk baggrund inden for VVS eller el-området
  • Du trives med den administrative del af jobbet, hvor du systematisk og loyalt følger de processer, som allerede er defineret
  • Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med serviceledelse
  • Du er en dygtig kommunikator og har forståelse for at have kunden i centrum
  • Som leder er du åben og direkte, og du forstår at understøtte, udvikle og motivere dit team
  • Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk.

Det får kandidaten

Med ansvaret for serviceafdelingen for det danske marked, får du et job med en bred kontaktflade i en international virksomhed. Du får et afvekslende job, hvor du mest er på kontoret, men hvor du også er i marken - enten sammen med dine serviceteknikere eller selvstændigt på evt. større reklamationssager.

Du bliver en del af et velkendt brand og ansat i en organisation med stærke værdier.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK