Curia holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Du kan derfor forvente en længere responstid end normalt. Vi ønsker dig en god sommer. 

Er du NOVI Forskerparks nye forretningsudvikler?

Brænder du for at skabe resultater, stærke relationer og samarbejde med og imellem en bred kreds af virksomheder? Vil du være med til at forme/udvikle fremtidens iværksættermiljø og forskerpark i Nordjylland med fokus på Medtec, Healthcare og IOT-virksomheder?

Jobbet

Som forretningsudvikler i NOVI i Aalborg kommer du til at indgå i et stærkt team der bl.a. arbejder fokuseret på at tiltrække og udvikle virksomheder og projekter inden for:

  • Robot teknologi
  • Healthcare
  • Medtech
  • IOT
  • Space.

Derudover får du:

  • Medbestemmelse ift. udvælgelse af fremtidige forretningsområder, klynger og investeringer
  • Ansvar for forretningsudvikling på tværs af NOVIs indsatsområder både ift. eksisterende kunder samt nye projekter (eks. byggeprojekter/udviklingsprojekter)
  • Ansvaret for vedligehold og udvikling af NOVIs strategi og opfølgning heraf
  • Ad hoc analyser med henblik på at identificere og prioritere vækstmuligheder, herunder foranalyser og efterkalkulationer
  • Opbygning af økonomiske rapporter
  • Stor selvstændighed i det daglige arbejde og masser af muligheder for at være med til at forme egne indsatsområder
  • Mulighed for at være en del af den stærke udvikling i iværksættermiljøet i Aalborg og Nordjylland
  • Rollen som sparringspartner for Adm. direktør og en del af NOVIs lederteam.

Din profil

Du har formodentlig en baggrund som Cand. Merc. med en systematisk tilgang til at arbejde med business cases og er samtidig en god analytiker. Du evner at deltage i eller gennemføre forhandlinger og etablere langsigtede samarbejdsrelationer. Du har min. 3-5 års erfaring fra en lignende relevant rolle.

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med projekt- og forretningsudvikling og realisering af business cases
  • Evnen til at transformere strategisk markedsindsigt til udvikling af forretningsområdet
  • God strategisk og kommerciel forståelse
  • Evne til at identificere, initiere og understøtte vækstskabende forretningsmodeller
  • Gerne kendskab til vilkår og rammer for udvikling af ejendomme/projektudvikling.

Personlige egenskaber:

  • Du er en dygtig igangsætter og formår at skabe fremdrift
  • Du har gennemslagskraft og arbejder resultatorienteret
  • Du er kommunikativ dygtig i skrift og tale
  • Du er diplomatisk, imødekommende og skaber stærke relationer
  • Du arbejder selvstændig i opgaveløsning og den daglige prioritering
  • Du får energi af at møde og arbejde sammen med mennesker
  • Godt humør og stort drive.

Work-life-balance, forretningsudvikling og superdygtige kollegaer ​

Vi tilbyder en stilling med mulighed for en god work-life-balance i en organisation med en uhøjtidelig omgangstone og en flok super engagerede kollegaer, der arbejder målrettet for at skabe vækst og udvikling i Nordjylland. Arbejdspladsen ligger i Forskerparken NOVI i Aalborg. Kørekort og egen bil er en nødvendighed.

Fast fuldtidsstilling med løn efter kvalifikation. Tiltrædelse snarest muligt.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK