Curia holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Du kan derfor forvente en længere responstid end normalt. Vi ønsker dig en god sommer. 

Backend-udvikler med passion for ny teknologi

Er du en dygtig og engageret backend-udvikler, og brænder du for at skabe stærke løsninger til brugere?

Vigtig spiller i et velfungerende team

Som backend-udvikler bliver du en del af Jysk Fynske Mediers hastigt voksende udviklingsafdeling, som i dag består af 35 medarbejdere.

Du bliver en teamplayer på et team af 13 udviklere og 3 projektledere, hvor I har det samlede ansvar for den løbende udvikling af virksomhedens helt nye egenudviklede CMS, 13 dagsbladsites og en lang række af tredjeparts integrations-moduler.

Du kommer til at arbejde med en arkitektur, der har høj fokus på Dependency Injection, Software Design Patterns, og en balanceret tilgang til SOLID-principperne. Derudover vil du i samarbejde med dit team kontinuerligt have fokus på at holde koden simpel og “maintainable” ved løbende at tjekke SOLID-principperne op mod YAGNI og JIT-mantraerne.
Virksomheden arbejder tæt sammen med stakeholdere rundt omkring i mediehusene i både analyse-, design- og udviklingsfasen.

Jysk Fynske Medier arbejder med Scrum og i jira, og du vil sammen med dit team løse alt fra større samlede projekter til mindre opgaver og bugs.

Arbejdspladsen er Jysk Fynske Mediers mediehus i Odense centrum.

Erfaren og teamorienteret udvikler

Du har en lidenskab for webteknologi og ser det som en naturlig del af din hverdag at holde dig ajour med den nyeste viden.

Jysk Fynske Medier arbejder på en egenudviklet PHP7.2 platform, hvorfor flere års erfaring med sproget er et must.
Derudover forventer vi, at du:
  • Har en stærk forståelse af OOP, gerne i PHP, og du må gerne vedhæfte eksempler på en kode du tidligere har skrevet, og som du mener, afspejler dig som udvikler
  • Mener at SOLID-principperne giver god mening
  • Har arbejdet med GIT og har en god forståelse af semantisk versionering
  • Kan nikke genkendende til principper som Dependency Injection container, Type Declaration og Design Patterns
  • Har erfaring med automatiseret test og mener at dette giver stor værdi.
Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til:
  • Typescript
  • Moderne javascript
  • React / PReact
  • Automated Testing
  • HTML / CSS / SASS.
Personligt er du en holdspiller, som trives godt på et agilt udviklingshold i en større udviklingsafdeling, og du er drevet af lysten til at finde den helt rigtige løsning på komplekse udfordringer.
Du trives i et spændende og udfordrende miljø, hvor du vil lære nyt og har det godt med konstruktiv feedback.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK