Curia holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Du kan derfor forvente en længere responstid end normalt. Vi ønsker dig en god sommer. 

Udviklingsingeniør til strategisk udviklingsprojekt

Vil du have ansvaret for strategisk udviklingsprojekt og videreudvikle Triarcas produktkoncept til det næste niveau?

Jobbet

I denne spændende nyoprettede stilling, med reference til CTO´en, får du ansvaret for et strategisk udviklingsprojekt, som er et væsentligt element i strategien for at fastholde og styrke Triarcas langsigtede konkurrencedygtighed og lønsomhed. Det strategiske udviklingsprojekt har til formål at videreudvikle Triarcas eksisterende produktkoncept til det næste niveau. De overordnede indsatsområder er at gennemføre en samlet optimering af eksisterende standardprodukter og af produkternes design-, planlægnings- og produktionsprocesser.

De væsentligste opgaver omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Samlet review af nuværende standardproduktprogram herunder designreview
  • Opbygning af ny stykliste- og produktvariantstruktur for det nuværende standardsortiment
  • Produkttilpasninger og optimering af produktvarianter med henblik på så sen “dåb” som muligt af slutprodukter
  • Opdatering af styklister mv. i Axapta
  • Analyse og optimering af alle væsentlige processer i design, konstruktion, planlægning og produktion (bl.a. reduktion af manuelle processer til automatisering, hvor det er muligt)
  • Via ovenstående skabe grundlag for at fremtidige produktprogrammer kan udvikles, sælges, produceres og leveres på den mest effektive måde.

Opgaverne har ejerens, direktionens og den øvrige ledelses fulde bevågenhed og opbakning og skal løses i et tæt samspil med salg, produktion, planlægning/logistik og den øvrige tekniske organisation.

Målet er et strømlinet produktprogram, som opfylder kundernes behov for fleksible og effektive kapslingsløsninger, og som samtidig muliggør og sikrer en effektiv produktion og levering af produkter (Optimal Design for Manufacturing).

Profil

Det forventes, at du kommer med en uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller lignende, gerne med en håndværksmæssig baggrund. Du har minimum 5 års erfaring, og du sidder højst sandsynligt i en lignende stilling i dag, hvor tyndpladeproduktion er omdrejningspunktet.

Erfaring med tyndpladeproduktion og standardisering af produkter er et must, og du har styr på begreberne og processerne inden for dette område og med at flytte produktion fra manuelle til automatiserede processer. For at lykkes i rollen skal du også have indsigt i og erfaring med optimering af produktionsprocesser.

Det er afgørende, at du er vant til at tegne i et konstruktionsværktøj, og at dette er del af ens dagligdag. Hertil er du en habil ERP-bruger (gerne Axapta). Erfaring med Lean/CI vil være en fordel.

Som person brænder du for effektive produktionsprocesser, og du vil hellere arbejde med udvikling af processer og standarder end nyudvikling af det enkelte produkt. Du er energisk, vedholdende og har et godt gå-på-mod. Ligeledes arbejder du meget struktureret og systematisk med sans for detaljen. Du besidder projektlederens personlige gennemslagskraft, gode kommunikationsevner og evne til at inddrage og motivere væsentlige interessenter i et konstruktivt samarbejde. Du er i stand til effektivt at planlægge egen hverdag, og du trives i et uformelt miljø, hvor frihed under ansvar præger hverdagen.

Det får kandidaten

Da der er tale om et strategisk projekt vil dit arbejde og ikke mindst dine resultater have en effekt på virksomhedens konkurrenceparametre og lønsomhed.

Det igangsatte projekt estimeres til at vare 2 til 3 år, hvorefter processen alt andet end lige vil starte forfra og gennemføres i én 2. runde. Projektet vil samtidig skabe grundlag for fremtidige nye produktprogrammer.

Generelt bliver du en del af en moderne virksomhed med højt til loftet, og en organisation med flad struktur, uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK