Curia holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Du kan derfor forvente en længere responstid end normalt. Vi ønsker dig en god sommer. 

PA/Executive Assistant

Har du lyst og drive til at arbejde direkte for CEO’en i et job, hvor din rolle er altafgørende for en velfungerende hverdag?

CEO'ens højre hånd med et koordinatorgen

Som PA/Executive Assistant vil dine opgaver primært være daglig support til CEO & Corporate Management Team.

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem direktionen og øvrige stakeholders i virksomheden og bliver dermed den naturlige go-to person i organisationen. Med dette følger en unik indsigt i mange beslutninger, der resulterer i både interne tiltag og eksterne aktiviteter, hvor du er med til at sikre eksekvering og opfølgning på udvalgte opgaver.

I hverdagen er det dig, der:

  • udarbejder, vedligeholder og kvalitetssikrer organisationens corporate-materiale
  • leverer præsentationsmaterialer og sikrer fyldestgørende referater
  • følger op på og støtter ad-hoc-opgaver på tværs af organisationen
  • deltager i væsentlige møder sammen med CEO samt Corporate Management teammøder
  • er kommunikationsleddet til key stakeholders, herunder bestyrelsen og ejere
  • styrer kalenderen og koordinerer møder.

Og så er det også dig, der står i spidsen for interne udviklingsprojekter, som løbende opstår i en koncern i bevægelse.

Din base bliver på hovedkontoret i Viby ved Aarhus.

Professionel og indflydelsesrig "blæksprutte"

Du har formentlig en lang videregående uddannelse inden for kommunikation, organisationen og/eller strategi eller tilsvarende. Desuden har du erfaring i rollen som PA/Executive Assistant eller anden koordinerende rolle i ledelsessammenhæng.

Det er essentielt, at du motiveres af en hverdag, hvor du qua din særlige funktion påvirker arbejdsgangen på flere niveauer i organisationen.

Du mestrer diskretion til fingerspidserne, og du formår altid at holde hovedet koldt, så du kan overskue komplekse problemstillinger og en hektisk hverdag.

Med dit imødekommende væsen og din brede forretningsforståelse evner du både at være lyttende og komme med input til optimeringer. Du arbejder struktureret og selvstændigt, men samtidig er det afgørende, at du er fleksibel i din kontakt med dine kollegaer – også når det gælder rutineprægede og lavpraktiske opgaver.

Det perfekte match?

Hvis du tænker, at ovenstående er en beskrivelse af netop din faglige og personlige profil, hører vi meget gerne fra dig! Jobbet er et barselsvikariat, men vil med stor sandsynlighed blive en permanent stilling, enten i denne rolle eller en relateret funktion afhængig af personlige kompetencer, udvikling, præferencer og ambitioner.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK