HR System Consultant med passion for både IT og HR

Drømmer du om at tage del i implementering af state of the art HR-løsninger i en organisation, der ekspanderer på nye markeder, men samtidig holder fast i solide værdier? Så bliv en del af Sympatico-teamet!

Moderne HR-udviklingsinitiativer som fundament for kundens rejse med Sympa

Som HR System Consultant deltager du i alle projektets faser – analyse, design, implementering og opfølgning. Det er med andre ord dig, der sikrer, at enderne når sammen mellem flere stakeholders. Dit engagement for at hjælpe virksomheder med at forbedre og styrke medarbejdernes tilfredshed og performance skinner igennem i dit arbejde og den daglige dialog med kunderne.

Dine nøgleopgaver inkluderer:

  • Aktiv deltagelse i indledende salgsmøder med kunden, hvor salg har den primære rolle
  • Rådgivning til kunderne – du er den faglige ekspert i systemet
  • Koordinering mellem integrations- og/eller udviklingsafdelingen, hvis der er behov for at tilpasse systemet yderligere til kundens krav og behov
  • Ongoing sparring med kunden før, under og efter implementering

Du refererer til direktøren for Consulting & Development og arbejder tæt sammen med både salg og udvikling, hvor din rolle er supporterende for det samlede projektteam.

Du får base på kontoret i Aarhus eller København, men kan forvente 2-4 rejsedage om måneden rundt i Danmark.

Den ideelle Sympatico

Du har sikkert 2-3 års erfaring fra en lignende stilling, så du allerede har indsigt i HR og de processer og IT-forretningssystemer, der relaterer sig til området. Du er formentlig uddannet cand.merc med fokus på organisation, ledelse og/eller IT.

Det er essentielt, at du:

  • har forståelse for HR-processer og vigtigheden af at styre disse med IT
  • er serviceminded af natur, lydhør og møder folk i øjenhøjde på alle organisatoriske niveauer
  • har fokus på resultatet og er ambitiøs – både på egne og på Sympas vegne…
  • besidder stærke kommunikative evner og kan formulere kompleks viden i ”almindelig tale”
  • selvfølgelig er flydende i dansk og engelsk og har indsigt i IT-/HR-løsninger

Interesseret?

”Det ligger i vores natur at passe godt på vores medarbejdere. For når alt kommer til alt, er det ikke tal og kolonner, der skaber en god virksomhed – det er medarbejderne.”

Citatet er fra Sympas hjemmeside, og det er ikke bare noget, de siger. Dine kollegaer har altid tid til grin, kaffepauser og et spil bordfodbold.

Hvis du kan identificere dig med ovenstående, så tøv ikke med at søge stillingen!

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK