Administrerende direktør - økonomisk vækst og bæredygtighed

Kan du løfte SKANOL til næste strategiske niveau og effektivisere den nuværende forretning?

Høj kundetilfredshed, sikkerhed og kvalitet

Som administrerende direktør skal du overordnet udarbejde, implementere og eksekvere den strategi, der sikrer, at SKANOL fortsat er en markedsførende, effektiv logistik- og distributionsorganisation, som også i fremtiden er blandt de foretrukne samarbejdspartnere til farligt gods i Skandinavien.

Du får dermed ansvaret for:

  • at skabe øget vækst gennem forretningsudvikling
  • den samlede organisation, herunder rekruttering og kompetenceudvikling på alle niveauer
  • drift af virksomheden med flere end 200 chauffører og 40 funktionærer
  • øget rentabilitet, omkostningsreduktion og produktivitetsforbedringer
  • optimering af driften – processer, IT-systemer og værktøjer

Fokus de kommende år vil være bæredygtighed op mod verdensmålene. Der er særligt fokus på transformationen fra fossile brændstoffer, der i dag er de hovedprodukter, der transporteres for selskabets ejere og skandinaviske kunder til de nye energiformer, herunder biogas, bioethanol og e-fuels.

Entreprenant leder med et skarpt fokus på resultaterne

Det vigtigste er, at du har en vis erfaring med strategi- og forretningsudvikling samt en solid økonomisk indsigt, og at du ligeledes har haft succes med salg og dermed dokumenterede resultater for vækst. Du ved derudover, hvad der skal til for at drive en succesfuld organisation.

Dit uddannelsesniveau gør dig i stand til at underbygge din erfaring med teoretisk viden og kombinationen af dette, giver dig den rette ballast til jobbet.

Du er klar til at tage næste step i din karriere, da du allerede har vist betydelige resultater som f.eks. salgs-/logistikdirektør fra en mellemstor til stor virksomhed.

Det er også interessant, hvis du kommer fra konsulentbranchen med en dyb vertikal kompetence fra logistik- eller transportbranchen.

Som leder er du:

  • synlig og i stand til at få hele organisationen engageret omkring fælles mål
  • tillidsfuld og anerkendende i din tilgang til medarbejdere
  • tydelig i din kommunikation og i din opfølgning

Du trives i et miljø, hvor du arbejder strategisk for bestyrelsen og samtidig mestrer detaljen i din rapportering. Du ved, at stabile resultater i transportbranchen er baseret på gennemarbejdede kalkulationer, fokus på produktivitet og at marginalen tæller. Du har en stærk analytisk tilgang, er initiativrig og arbejder intensivt med fremtidens forretningsmuligheder. Du er indstillet på at have fingeren på pulsen i en virksomhed, hvor hjulene kører alle ugens dage.

Din bopæl er i nærheden af Aarhus.

Bliv en del af fremtiden....

Du får væsentlig indflydelse på videreudviklingen af logistikløsninger til farligt gods i et marked, der de kommende år er under betydelig forandring.

Jobbet som administrerende direktør i SKANOL har reference til en bestyrelse bestående af professionelle engagerede ejere, der understøtter og udfordrer dig med henblik på opnåelse af fremragende resultater.

Du får dermed muligheden for at stå i spidsen for en kapitalstærk virksomhed med ambitiøse målsætninger, hvor du tilsvarende vil opleve en personlig udvikling.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK