Internal Sales Assistant

Motiveres du af afvekslende opgaver, hvor du med den rette indsats gør en forskel i en hverdag, hvor engagementet er i højsædet? Så kig med her – måske er du en af dem, vi leder efter…

Uovertruffen service og høj datadisciplin

Skamol vækster og for at følge med den øgede omsætning, udvider de salgsbackup-funktionen med flere engagerede medarbejdere.

Du får base på hovedkontoret i Viby, hvor du som Internal Sales Assistant får du en afgørende rolle i et smidigt samarbejde. Du bliver bindeleddet mellem kunder, samarbejdspartnere og kollegaer og det er dermed dig, der:

  • har den daglige kontakt med kunder via telefon og mail (fx tømrermester, byggemarkeder og installatører).
  • udarbejder tilbud og følger op på disse i samarbejde med den salgsansvarlige
  • sikrer professionel ordrehåndtering fra modtagelse til levering hos kunden.
  • løbende sikrer, at ERP- og CRM-systemer er opdateret med korrekte data.

Derudover bidrager du aktivt til forbedringer, standardisering og effektivisering af de administrative processer og som en del af en international koncern, er der behov for både danske, engelske og tyske kompetencer.

Detaljeorienteret med praktisk erfaring

Du har formentlig en baggrund fra en lignende stilling og gerne fra en international virksomhed – og hvis du allerede har viden inden for byggeindustrien, er du foran på point.

For dig er en struktureret arbejdsmetode elementært, og du mister ikke overblikket, selvom opgaverne er mange og tiden knap. Du er fortrolig med gængse IT-systemer og kommunikerer fejlfrit i både skift og tale. Vigtigst er, at du altid er smilende og sætter en ære i et højt serviceniveau, samtidig med at du evner at stå fast.

Åben kultur, hvor der lægges vægt på professionalisme og loyalitet

Du får naturligvis en grundig intern oplæring, der inkluderer introduktion til Skamols produkter og forretningsgange. Du bliver en del af et uformelt miljø, hvor man arbejder ud fra et teammindset. Det lykkes især gennem den høje faglighed og de hurtige og præcise arbejdsgange, hvor der er mulighed for både menneskelig og faglig opbakning i opgaveløsningen.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK