Sales Manager

Balancerer du salg og tekniske discipliner, og vil du bruge din passion for begge områder til at skabe vækst?

Kvalitetsløsninger og tætte relationer

Skamol vinder markedsandele og for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på unikke indvendige isoleringsløsninger til byggeriet, er der behov for endnu en Sales Manger, der eskalerer salget.

Dit primære fokus er Danmark, hvor målgruppen er entreprenører, arkitekter og håndværkere, og med tiden vil du forventeligt kunne udvide din portefølje med aktiviteter i Nordeuropa.

Dine nøgleopgaver er:

  • Key Account Management – løbende opfølgning på kundebehov, -køb og -budget
  • Identifikation og opbygning af netværk, der beskæftiger sig med byggematerialer
  • Direkte og indirekte salg gennem influenter
  • Præsentation af Skamols produktprogram for relevante faggrupper – du er den faglige ekspert
  • Identificering af relevante projekter i dialog med stakeholders.

Selvom du oftest er i marken og ude blandt kunderne, arbejder du tæt sammen med et professionelt salgsbackup-team på lokationen i Viby syd for Aarhus. Derfor kommer du en gang om ugen på kontoret for at samle god energi fra dine kollegaer.

Fit-for-fight-udstråling og brancheindsigt

Med dit udadvendte sælgermindset er du handlekraftig og energisk – faktisk stortrives du med at skabe synlighed i markedet via aktiv deltagelse i kundemøder og netværk inden for byggeindustrien. Dette omsætter du til tillidsfulde relationer og ikke mindst branding af Skamol.

Du kommer med en relevant teknisk uddannelse fx ingeniør eller bygningskonstruktør og har forventeligt også en kommerciel overbygning. Du har allerede nogle års erfaring med B2B-salg og indirekte salg igennem interessenter inden for byggeindustrien, så du dermed besidder den nødvendige tekniske indsigt.

Du er fortrolig med IT generelt og kommunikerer glimrende i både skrift og tale på dansk, engelsk og gerne tysk.

Det perfekte match?

Skamol sikrer en professionel onboarding, så du bliver klædt godt på til jobbet, og herefter får du muligheden for at skabe synlige resultater i en virksomhed, der de seneste år har skabt virkelig flotte resultater – vil du tage del i den fremadrettede succes?

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK