Afdelingsleder til Bygningsservice

Har du lysten og evnerne til at stå i spidsen for stort nybyggeri, den løbende ejendomsdrift og ombygning på TECHCOLLEGE? Kan du gennem din bygningsfaglige indsigt, serviceorientering og stærke lederskab sørge for, at du og dine medarbejdere i fællesskab leverer en lang række services af høj kvalitet til ansatte og studerende?

Nybyggeri og ombygning

Der er et forstærket fokus på udviklingen af TECHCOLLEGEs bygningsmasse, og der vil inden for nærmere fremtid ske større nybyggerier. Din væsentligste opgave er projektledelse af projekter inden for ombygning og nybyggeri samt den løbende vedligeholdelse i forbindelse med større og mindre udviklingsprojekter, hvilket sker i tæt samarbejde med din nærmeste chef, ressourcedirektøren.

Dine primære ansvarsområder i jobbet er:

  • personaleledelse af håndværkere og pedeller
  • projektledelse af projekter inden for ombygning og nybyggeri
  • at være medansvarlig for hele processen, indtil byggeriet er afsluttet og afleveret jf. tidsplanen
  • at deltage i byggemøder med rådgivere, leverandører, entreprenører og brugere
  • at følge op på budgetter og at rapportere løbende
  • at have fokus på bæredygtighed og videreudvikle TECHCOLLEGEs vision om en mere grøn og bæredygtig bygningsmasse.

Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du får dine ledelsesmæssige og bygningsfaglige kompetencer i spil. Din kontaktflade bliver bred og omfatter både interne kollegaer og brugere samt eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Relevant byggeteknisk uddannelse og erhvervserfaring

Du er en troværdig og struktureret leder, som evner at bevare det store overblik og følge de mange opgaver tæt til dørs i en stor og kompleks organisation. Du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller lign., og vi forestiller os, at du har nogle års erfaring som byggeleder, gerne i en offentlig institution eller i tæt samarbejde med det offentlige. Det er vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt og omsætter din tekniske viden til information til mange forskellige modtagere.

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • har været byggeleder med personaleledelse
  • har overblik og en struktureret tilgang til opgaverne
  • har erfaring med projektledelse
  • er ambitiøs og sætter en ære i at levere et godt byggeri til tiden og i høj kvalitet, så kunderne oplever en professionel samarbejdspartner
  • mestrer de grundlæggende tekniske og juridiske begreber samt regelsæt, så de gældende byggereglementer overholdes
  • har evnerne til at samarbejde bredt og bidrager med en positiv indstilling
  • har kendskab til byggejura.

Desuden skal du kunne indgå i dialog med TECHCOLLEGEs mange uddannelser og medvirke til at skal sammenhæng mellem den pædagogiske vision og udviklingen af bygningsmassen.

Synlige og flotte resultater

Du får et attraktivt og udfordrende job med masser af udviklingsmuligheder, hvor hverdagen er præget af mangeartede opgaver. Du samarbejder tæt med ressourcedirektøren, samt dine 10-12 medarbejdere i Bygningsafdelingen. Du bliver en del af et udviklingsorienteret, professionelt og uformelt miljø, der også har brede samarbejdsflader til den øvrige organisation, hvor du vil møde engagerede og kompetente kollegaer på alle niveauer. Du får mulighed for at skabe synlige resultater og gøre en forskel inden for skolens rammer og strategier.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK