Specialist i højspændingskomponenter og -systemer

Ønsker du en særlig rolle i drift og udvikling af Danmarks fremtidige eltransmissionsnet?

Stærk teknisk udvikling

Som led i den grønne omstilling står Energinet Eltransmission overfor en større udvikling af Danmarks eltransmissionsnet. Energinet Eltransmission søger derfor en specialist, der skal være med til at:

  • udvikle fagligheden omkring virksomhedens anlæg
  • sikre effektiv drift, udvikling og vedligeholdelse
  • udarbejde analyser på virksomhedens anlæg
  • vælge de rigtige løsninger i reinvesteringsprojekter
  • deltage i og lede projektaktiviteter
  • understøtte data og digitalisering.

Som specialist i højspændingskomponenter og systemer bliver du en del af afdelingen Asset optimering, som er en del af et større asset-område i Energinet Eltransmission.

Din arbejdsplads bliver afhængig af din bopæl, i Ballerup eller på virksomhedens hovedkontor i Fredericia.

Du bliver specialist med fokus på højspændingskomponenter

Det afgørende er, at du har kendskab til visse højspændingskomponenter, såsom koblingsudstyr, relæbeskyttelse, transformatorer, roterende maskiner, linjer, High Voltage DC og tilhørende systemer. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring inden for området samt at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. ingeniør.

Vi ser gerne, at du har erfaring med Multi Sensor Motor System og Dissolved Gas Analyses, men dette er ikke et krav.

Det er en klar fordel, hvis du har forståelse for den økonomiske dimension.

Som person er du:

  • Resultatorienteret og trives med selvstændigt arbejde
  • Team- og samarbejdsorienteret – du vægter vidensdeling højt
  • Nysgerrig og opsøgende i dit samarbejde
  • God til at kommunikere konstruktivt også i samarbejder på tværs af fagområder
  • Vedholdende.

Du skal kunne formulere dig på dansk og engelsk.

Høj faglighed og udviklingsmuligheder

Som specialist i Energinet Eltransmissions Asset optimeringsafdeling indgår du i et stærkt fagligt team med fagspecifikke kollegaer. Du vil i stillingen indgå i et miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Afdelingen danner grundlag for en fleksibel arbejdsplads, og der er et stort fokus på medarbejdernes trivsel.

Søg stillingen


Websitet anvender cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
OK